Annonce

Anmeldelse

De anmeldte produkter er stillet gratis til rådighed af producenten eller distributøren

Anmeldelse First Trail bæresele

Dato: 30. maj 2024

First Trail er stiftet og eget af Signe, mor til Asbjørn. Da Signe blev mor, brugte hun sin bæresele rigtig meget, den var nem og praktisk - men ikke æstetisk smuk. Og det gav Signe lysten til at skabe First Trail. Med en uddannelse inden for beklædning skabte hun en bæresele, hvor ergonomi og æstetik går op i en højere enhed.

First Trail bæreselen er en unik designet bæresele, hvor funktion, ergonomi og materialer er forenet i en høj kvalitet. For Signe er det vigtigt, at bæreselen fungerer i hverdagen, at den har den rigtige ergonomi og samtidig er i et smukt og lækkert design.

First Trail bæreselerne er håndlavede og produceres lokalt i Odense. Når du bestiller din bæresele, klippes mønsteret i det valgte materiale, stof og skum syes sammen, klikspænder påsyes og trykknapper monteres. Til sidst bliver bæreselen efterset og sendt til dig. Produktionen af hver bæresele følges således tæt.

Hver bæresele er i Limited Edition, hvilket betyder, at den kun produceres i små oplæg og derved undgås overproduktion, spild og unødig belastning af miljøet. Der er fokus på, at bæreselen skal kunne bruges i flere år og til flere børn.

First Trail bæreselen er designet til at være behagelig for både barn og forælder. Den er ergonomisk og støtter således både barnets ryg, nakke og hofter, samtidig med at den har polstret bælte og stopper, der gør det rart for forældrene at bruge bæreselen.

First Trail bæreselen har 6 størrelser (56, 62, 68, 74, 80 og 86), og den kan derfor justeres i takt med, at barnet vokser. Bæreselen kan bruges fra fødslen - det vil sige fra barnet er 56 cm og har en vægt på 3.5 kg. Bæreselen er godkendt op til 20 kg. Dette er dog ment som sikkerhed og ikke som en størrelsesangivelse.

First Trail bæreselen er sikkerhedsgodkendt efter European Standard CEN/TR 16512:2015.

Følgende anmeldelse er lavet af Celine og Graham, der blev forældre til en datter i 2020 og til en søn i 2023.

Hvorfor har vi valgt First Trail bæresele

Vi har både til storesøster - og nu også lillebror - altid været utroligt glade for bæreseler. Det nærvær, som man får i den tætte kontakt, samtidig med at man kan få ordnet noget praktisk i eller uden for hjemmet, er fantastisk og uundværlig.

Lillebror har altid været en stor baby. Han er både lang og bred, og i en alder af nu 8.5 måned er han en skøn “lille” tyksak på 12kg. Han er derfor blevet rigtig tung at bære i armene, og den bæresele, vi har brugt indtil nu, er blevet for lille. Vi har derfor været på udkig efter en ny og faldt her over First Trails bæreseler. De virkede enormt lækre i kvaliteten og ikke mindst ergonomisk korrekte, og vi er derfor så glade for, at vi har fået lov til at bruge en af deres bæreseler!

Førstehåndsindtryk

Vi har modtaget en Full Buckle bæresele, og den ankommer i en flot stor pakke. Da jeg åbner pakken, kan man med det samme mærke, at dette er en bæresele af højeste kvalitet!

Jeg må indrømme, at jeg får råbt et højt “wow”, da jeg åbner pakken. Der er tænkt over hver eneste detalje. Bæreselen ligger i den smukkeste stofpose/rygsækstaske, som er lavet i samme stof som bæreselen. I rygsækkens forlomme ligger brugervejledningen. Rygsækken er perfekt til at opbevarer bæreselen i, men den er så flot og lækker, at man også sagtens vil kunne bruge den som lille rygsæk, fx når babyen på et tidspunkt vokser ud af bæreselen.

Bæreselen er helt utroligt smuk - og SÅ blød! Vi har modtaget den i farven “Karamel”, og den er helt utroligt smuk. Farven er den perfekte kontrast til det tøj, som jeg går i, og så er den unisex, så den passer til både dreng og pige. De små detaljer - spænder, knapper osv. på bæreselen vidner om, at dette er en bæresele af højeste kvalitet, og der er virkelig kælet for de små deltaljer. Bæreselen er lavet i bomuld, men det føles og ligner næsten velour, - den er så lækker, at man nærmest ikke kan stoppe med at røre ved den!

Jeg forsøger så vidt muligt aldrig at læse brugsvejledningen først, da jeg mener, at en bæresele gerne skal være så intuitiv nem at bruge, at man ikke behøver en vejledning. Og her skuffer First Trail bestemt ikke! Bæreselen er virkelig nem, og det hele føles meget intuitivt. Selvom der er mange seler og spænder, er det hele meget overskueligt.

Jeg starter med at tage mavebæltet på, hvorefter jeg fører armene op igennem stropperne, som krydser på ryggen. Man kan også gøre det modsat - tage bæreselens stropper over hovedet, så den krydser på ryggen og derefter lukke bæltet omkring talje/mave. Det føles meget behageligt at have stropperne på ryggen og et blødt mavestykke foran. Selen sidder utroligt godt, og man fornemmer med det samme en god pasform. Der er ingen tvivl om, at selen vil kunne fordele vægten af lillebror på en rigtig god måde, som vil skåne min ryg bedst muligt.

Først prøver jeg lige at lukke bæreselen helt til - uden baby, så det er afprøvet, og det er nemt og ret ligetil. Derefter kommer jeg lillebror op i bæreselen. Med et par spænder får jeg klikket ham fast - hurtigt og nemt - og efter et par justeringer hist og her sidder han bare super godt.

Det er meget tydeligt, at det ekstra brede hoftestykke, giver lillebror en rigtig fin støtte knæhase-til-knæhase. Selvom han er en fysisk stor dreng, så sidder han med god støtte, og han får også en rigtig fin c-formet ryg. Han ser ud til at sidde rigtigt godt og behageligt.

Da jeg efterfølgende kikker brugsanvisningen igennem, er jeg lige ved at falde bagover. Aldrig har jeg set en så god og detaljeret brugsanvisning! Udførlige og tydelige billeder, der skridt for skridt viser, hvordan man skal gøre og rette til, alt efter om barnet skal sidde foran, bagpå eller udadvendt. Dernæst er der masser af gode råd og retningslinjer ift. korrekt og ergonomisk bæring. Og der er også vejledning for bæring af børn under 4 måneder, og som endnu ikke kan holde hovedet selv. Endnu engang kan man mærke, at der er tænkt over tingene ned til mindste detalje! Og ikke mindst at denne bæresele er skabt af en person, som virkelig brænder for “bæreverdenen”.

På trods af sine tunge 12kg, sidder lillebror virkelig godt i bæreselen, og vægten fordeles på en rigtig god måde, og han føles derfor ikke for tung.

Med First Trail bæreselen får man en helt utroligt lækker bæresele af allerhøjeste kvalitet. Den er blød og lækker, der er kælet for detaljerne, og så er den ikke mindst ergonomisk korrekt. Jeg glæder mig SÅ meget til, at den skal i brug, og vi kan næsten ikke vente! :) Jeg er meget imponeret indtil nu.

Kærlig hilsen
Celine & Graham

Anmeldelsen fortsættes…

Anmeldelse

Galleri

Klik for større udgave


Annonce