Basisguide til flaskegivning
21. september 2016
At få mælk af en sutteflaske er langt mere end selve flasken og de næringsstoffer, som mælken indeholder. Det kan være langt mere komplekst, og det går måske ikke altid så let, som du lige umiddelbart ville tro.
Der kan opstå mange forskellige problemer, når man giver sit barn flaske. Det kan være svært at aflæse barnets sultsignaler, det kan også være, at dit barn har svært ved at sutte på flaskesutten, eller at flaskesutten har en forkert facon, forkert størrelse eller i materiale ikke passer til dit barns mund. Nogle børn bryder sig ikke om smagen af modermælkserstatning. Andre børn bryder sig ikke om at være i favn, når de spiser, og atter andre foretrækker enten kun mor eller kun far, når de skal have mælk og nægter at spise, hvis den anden forælder forsøger sig...
Alle disse ting, - hvad der kan ske, og hvordan du kan hjælpe dit barn bedst muligt, kan du læse meget mere om i min bog "Helens bog om Amning & Flaske". I dag giver jeg dig min basisguide til flaskegivning.
Basisguide til flaskegivning
Giv flasken, når dit barn virker sulten og parat til at spise
Sørg for at sætte dig behageligt, sørg for at have puder til dine arme ved ryggen osv. så det er rart for både dig og dit barn.
Lad dit barn sidde lidt op, når det får flasken. Det kan være på dit skød eller siddende med ryggen op af dine bøjede ben. Dit barn kan også ligge let hævet. Der findes flere gode flaskestillinger.
Lad flasken berøre dit barns læber, så barnet kan mærke at flasken er der, og får lyst til selv at åbne munden.
Put stille og roligt flasken ind i munden på dit barn. Flaskesutten skal ligge mellem tungen og ganen, så dit barn med det samme kan sutte og synke.
Sørg for at flaskesutten er fyldt med mælk, når du giver flasken. Hvis der er luft i flaskesutten, risikerer du, at barnet sluger luften, og det kan give unødigt ondt i maven.
Læg mærke til, hvordan dit barn sutter. Barnet skal have rigtigt fat. Læberne skal være krænget ud omkring flaskesutten og ofte også omkring kroppen af sutten, så en stor del af flaskesutten er ...
Annonce
... i munden. Hvis underlæben ikke krænger af sig selv, så prøv at trække lidt i hagen og se, om ikke læben så krænger sig. Hvis dit barn igen og igen skal have hjælp til at krænge sine læber og finde ud af at svøbe omkring flaskesutten, kan det være en god idé at forsøge med en anden type flaskesut.
Når dit barn sutter, skal du kunnen fornemme, at hele kæben bruges. Kæben skal bevæge sig rytmisk op og ned.
Læg mærke til, at dit barn naturligt holder lidt pauser undervejs i måltidet. Det er helt okay. Følg dit barns rytme.
Er pauserne meget lange, så giv dit barn en pause helt væk fra flasken. Fjern flasken og giv dit barn mulighed for at bøvse og komme af med lidt luft. Giv flasken igen, når dit barn atter er parat.
Lyt til, hvordan dit barn synker. Det skal lyde let og ubesværet.
Skift altid mellem at give dit barn flaske fra venstre og højre arm. Det er vigtigt for at forebygge lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Kasser eventuelle rester af mælk i flasken. Der må generelt gerne være lidt mælk tilbage i flasken, når dit barn har spist. Så ved du, at dit barn har fået, hvad det kan spise.
Lad ikke dit barn ligge med flasken selv og uden opsyn. Det er vigtigt, at det er en af jer forældre, som tilbyder jeres barn mælk. Hvis jeres barn på et tidspunkt bliver så gammel, at det gerne selv vil holde flasken, er det vigtigt, at I stadig er hos barnet, når det får sin mælk.
I min bog "Helens bog om Amning & Flaske" kan du læse meget mere. Læs blandt andet om:
Modermælkserstatning
Forebyggelse af sygdomme
Sutteflasker og tilbehør til sutteflasker
At give flaske til tvillinger
At give flaske til for tidligt fødte børn
At give flaske til børn med Downs Syndrom, Hjertesygdom og Læbe-Gane-Spalte
Tilberedning af modermælkserstatning
At give flaske med god samvittighed
Flaskestillinger
Og meget meget mere...
Rigtig god fornøjelse med flaskegivningen :)
Kærlig hilsen
Helen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130