3. april 2020
Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at gravide i 3. trimester (fra 28. uge) - og som arbejder i sundheds-, social- og ældresektoren - hjemsendes.
Der er stadig ikke noget, der tyder på, at gravide er særlige modtagelige for smitte, har en øget risiko for at få et svært sygdomsforløb med COVID-19 eller har en øget dødelighed. Men for at være på den sikre side, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at ingen gravide har kontakt med patienter eller borgere, som er mistænkt for eller har fået bekræftet smitte med COVID-19.
De ekstra forholdsregler, der tages for gravide i 3. trimester, ...
... skyldes enkelte studier fra udlandet, hvor man ser en øget forekomst af kejsersnit inden termin hos de gravide, der bliver indlagt med COVID-19 i 3. trimester, og at børnene derfor bliver født for tidligt.
Evidensgrundlaget er stadig sparsomt, så Sundhedsstyrelsen følger løbende området og er i tæt dialog med specialister på området. Anbefalingen er lavet ud fra et udvidet forsigtighedsprincip og af hensyn til den gravide og det ufødte barn.
Du kan læse mere her
Helen :)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130