Annonce

Annonce

Nye kostråd 2021 - gravide og ammende


10. januar 2021


Fødevarestyrelsens nye officielle kostråd er g​ode for både sundheden og klimaet. Når du følger alle kostrådene, vil din krop få dækket sit behov for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringstoffer, samtidig med at du hjælpes til at spise og drikke mere klimavenligt.



De 7 kostråd lyder overordnet således:



- Spis planterigt, varieret og ikke for meget



- Spis flere grøntsager og frugter



- Spis mindre kød - vælg bælgfrugter og fisk



- Spis mad med fuldkorn



- Vælg planteolier og magre majeriprodukter



- Spis mindre af det søde, salte og fede



- Sluk tørsten i vand



Derudover anbefales:



- Begræns madspild



- Gå efter Nøglehullet



De nye officielle kostråd gælder ikke børn under 2 år. Desuden skal gravide og ammende følge supplerende råd:



Til dig, der ønsker at blive gravid, anbefales:



Folsyre: 400 mikrogram dagligt



Til dig, der er gravid, anbefales følgende kosttilskud:



Folsyre: 400 mikrogram dagligt de første 12 uger af grviditeten



D-vitamin: 10 mikrogram gennem hele gradviditeten



Jern: 40-50 mg. fra 10. graviditetsuge



Calcium: 500 mg dagligt gennem hele graviditeten, hvis du ikke drikker eller spiser mælkeprodukter



Til dig, der er gravid, og til dig, der ammer, anbefales særlig opmærksomhed på følgende fødevarer:



Søde sager: Som gravid har du ekstra behov for sund og nærende mad. Hold derfor igen med søde sager som slik, chokolade, kage, chips, sodavand, saftevand og lignende 



Fisk: Fisk er sundt og indeholder blandt andet fiskeolier, selen, jod og D-vitamin. Det anbefales, at gravide spiser 350 gram fisk om ugen, gerne 200 gram fed fisk som opdrættet laks. Vær særligt opmærksom på dit indtag af dåsefisk (som f.eks. tun) og store rovfisk (som f.eks. helleflynder, Oliefisk (escolar), sildehaj og sværdfisk).



Tang: Både når du er gravid, og når du ammer, bør du være påpasselig med at spise tang, fordi det kan have et højt indhold af jod. 



Alkohol: Du bør ikke drikke alkohol. Alkohol passerer via moderkagen over i barnet, og det ufødte barn er særligt sårbart overfor alkohol. Alkohol kan også passere over til barnet via modermælken.



Kaffe, te og energidrikke: ...


Annonce

... Du bør højst drikke 3 kopper kaffe om dagen, og du bør begrænse dit indtag af te og læskedrikke som f.eks. cola. Du bør ikke drikke energidrikke på grund af det høje indhold af koffein.



Ingefærshots og kosttilskud med ingefær: Du bør ikke drikke ingefærshots eller tage kosttilskud med ingefær, når du er gravid. Du kan dog godt spise mad, som indeholder lidt ingefær.



Lakrids: Du bør ikke spise mere end 50 gram lakrids eller lakridsslik dagligt, når du er gravid. Lakrids indeholder et stof, som kan give forhøjet blodtryk og væskeansamlinger.



Lever og levertran: Du bør ikke spise lever, levertran og paté, når du er gravid, da det kan indeholde store mængder A-vitamin, som kan skade det ufødte barn. Du kan godt spise en lille smule leverpostej, da det indeholder mindre A-vitamin. 



Kødpålæg, koldrøget laks, gravad fisk, upasteuriseret mælk og bløde råmælksoste: Du skal være særligt opmærksom på disse fødevarer, når du er gravid. De kan indeholde bakkterien listeria. Kødpålæg, koldrøget fisk og gravad fisk skal spises så frisk som muligt. Uspasteuriseret mælk og bløde råmælksoste bør helt undgås.



Råt og ikke gennemstegt kød, håndtering af vildt, ikke skyllet frugt og grønt mm.: Du skal være særligt opmærksom på disse fødevarer og håndteringen af fødevarer, når du er gravid. Det skyldes parasitten toxoplasmose, også kaldet haresyge. 



Calabash-kalk: Alle - og især gravide og ammende frarådes Calabash-kalk, da der er fundet store mængder bly i produktet. Calabash-kalk kendes også under navne som calabash-kridt, calabar-sten, la craie, argile, nzu eller mabele.



Ginsengrod, perikon, almindelig røllike, hellig basilikum, lupinfrø mm.: Du skal være særligt opmærksom på disse fødevarer, hvis du er gravid, ammer eller forsøger at blive gravid.



Til dig, der ammer, anbefales derudover følgende kosttilskud:



Calcium: Hvis du ikke indtager mælkeprodukter, anbefales det, at du tager et calciumtilskud på 500 mg dagligt.



Læs mere om de nye kostråd og baggrunden for dem på altomkost.dk her



Læs mere om de specifikke råd til gravide og ammende her :)



Bedste hilsner



Helen



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce