Gravide kvinder søges til forskningsprojekt om spædbørns tarmbakterier og afføringsmønstre
10. august 2022
Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring søger gravide kvinder til forskningsprojekt om spædbørns tarmbakterier og afføringsmønstre (MOTILITY Mor-Barn kohorten)
Formålet med MOTILITY mor-barn kohorten er at undersøge, hvordan spædbørns kost og afføringsmønstre relaterer sig til udviklingen i spædbørns tarmbakterier det første år af barnets liv med henblik på sigt at finde nye måder at kunne afhjælpe mavesmerter hos spædbørn.
Desuden vil studiet undersøge, hvordan tarmbakterer relaterer sig til barnets miljø og udvikling. Håbet er, at den nye viden kan bane vejen for nye innovative måder at forebygge og afhjælpe mavesmerter hos spædbørn. Projektet er godkendt af videnskabsetisk komité.
Hvem kan deltage?
Du kan muligvis deltage, hvis du:
- Er gravid og mellem 18 og 40 år
- Er villig til at opbevare biologisk materiale fra dit spædbarn i hjemmets fryser
- Taler dansk (da alt skriftlig og mundlig information vil være på dansk)
Hvordan er forløbet?
Studiet forløber fra 1 måned før termin, og til barnet er ca. 1 år gammel. Der vil være tale om 5 besøgsdage af 1-2 timers varighed på Institut for Idræt og ...
Annonce
... Ernæring, Københavns Universitet
Besøg 1: 1 måned før termin
Besøg 2: Når dit barn er 3 måneder
Besøg 3: Når dit barn er 6 måneder
Besøg 4: Når dit barn er 9 måneder
Besøg 5: Når dit barn er 1 år
Ved første besøg skal du måles og vejes. Inden besøget skal du opsamle én afføringsprøve og én urinprøve. Ved de følgende fire besøg skal dit barn måles og vejes. Desuden tages en spytprøve og en blodprøve fra barnet ved hvert besøg. Du skal mellem besøgene registrere kostmønstre og afføringsmønstre (hver 2. uge) og opsamle modermælk (6. gange), og barnets afføring (hver 2. uge) og urin (hver måned) i hjemmet, når det passer ind i jeres hverdag. Prøverne skal du opbevare i en udleveret og hygiejnisk lille kasse i din egen fryser. Du skal medbringe kassen til hvert besøg, så du løbende får afleveret de indsamlede prøver.
Interesseret?
Du kan læse mere om studiet og deltagelse her
https://www.nexs.ku.dk/motility
Eller ved at se denne video:
https://www.youtube.com/watch?v=GM9JoDw1M4c
Bedste hilsner
Helen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130