Sådan roser du dit barn

Ros er vigtigt, og de fleste af os kan godt lide at modtag​e ros, det vil sige anerkendelse af noget, vi har gjort, eller noget vi kan. De fleste forældre føler det også helt naturligt at anerkende og rose deres børn, men det har stor betydning, hvordan du roser dit barn. Det skal denne artikel derfor handle om.

Ros og selvværd

Vi er alle sammen dybt afhængige af den måde, vi bliver mødt på. Hvis vi mødes positivt, bliver vi glade. Det er vigtigt, uanset om vi er børn eller voksne, at vi føler os set, og at vi bliver spejlet positivt. Det er vigtigt, at vi kan stole på den reaktion, vi møder, og det har stor betydning for vores mentale og fysiske sundhed, hvordan vi bliver mødt af andre - f.eks. når vi har lavet en tegning og viser den frem.

Et eksempel

Laura har tegnet en tegning, som hun giver til mor:

Mor: "Nej, hvor er den flot!"

Mor: "Hvor er du dygtig!"

"Mor: "Hvor er du altså god til at tegne!"

Når mor roser på denne måde, er der en risiko for, at ordene mister deres værdi. Laura får at vide, at tegningen er flot, uanset hvad den forestiller, og hvor lang tid hun har brugt på den. Det er "tom ros". I stedet kan du rose processen:

Mor: "Tak, den er jeg glad for!"

Mor: "Jeg kan se, at du har brugt mange forskellige farver."

Mor: "Du har virkelig brugt lang tid på den her tegning."

Ros, der gives med fokus på processen, vil give barnet mod på udfordringer, det motiverer og gør, at barnet får lyst til at gå i gang med en ny opgave en anden gang. Ros, der har fokus på Lauras evner, "hvor er du dygtig", vil på sigt gøre, at dit barn søger færre udfordringer og ofte vælger den lette løsning, når noget er lidt svært. 

Undersøgelser viser, at vi ofte roser børn for deres evner, og at det på sigt kan gøre barnet usikker. Barnet kan begynde at føle sig forkert, hvis det ikke virker "dygtig" eller oplever, at visse opgaver eller situationer er svære. Undersøgelser viser også, at jo mere vores børn virker til at tvivle på sig selv, jo større tendens har vi til at rose deres evner. Vi har også tendens til at sætte ekstra tillægsord på og siger f.eks. "du er virkelig ...

... dygtig", i stedet for "du er dygtig". Denne ekstra ros kan på sigt gøre, at vores børn begynder at tvivle mere og mere på sig selv.

Undgå bedømmende ros

Der er ingen tvivl om, at du styrker dit barns selvværd og selvtillid, hver gang du viser dit barn respekt, lytter til dit barn, rummer dit barn og de følelser, som dit barn har. Hver gang du hjælper dit barn med at løse problemer og finde ud af, at han eller hun godt kan. Men ros er drilsk, og nogle gange har det ikke den ønskede effekt.

Tænk over, hvordan ros påvirker dig. Hvordan påvirker det dig, når nogen siger: "Du er altid så smart", "Du laver virkelig god mad", "Du er simpelthen så god til...?". Det kan naturligvis være rigtig rart at høre en gang imellem, men ofte vil det også give dig en følelse af, at det ikke er helt rigtigt. Du vil måske svare lidt undvigende: "Nå, det ved jeg nu ikke rigtigt", for du ligner jo ikke altid en halv million eller laver finere fransk madlavning. Og hvis personen der roser dig, lægger flere roser på: "Jeg mener det, du er helt vildt god", føler du dig ikke nødvendigvis bedre tilpas.

Ros kan hurtigt blive bedømmende i stedet for beskrivende. Derfor: Når du roser dit barn, så prøv at sætte ord på det, du ser, eller det, du føler:

Et eksempel

Magnus har ryddet op på sit værelse, og far kommer ind:

Far: "Du har ryddet op, du er godt nok en god dreng!"

Magnus kan meget let føle, at han ikke er så god, for måske fik han ikke sorteret klodserne helt så grundigt. Giv i stedet beskrivende ros:

Far: "Hvor har du arbejdet hårdt, du har sorteret og sat på hylder, der ligger slet ikke nogen biler på gulvet" (det, du ser).

Far: Det er rart at komme ind på dit værelse." (det, du føler).

Magnus føler, at han ved, hvordan der skal ryddes op. 

Med ønsket om at dette giver lidt inspiration til, hvordan vi kan rose vores børn, så deres selvværd og selvtillid styrkes. Du kan finde flere eksempler og læse meget mere i min bog "Helens bog om Børn & Opdragelse".

Bedste hilsner

Helen