Kræsenhed
17. maj 2008
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad, som barnet ikke kan lide. Derfor er det en god idé altid at servere lidt forskelligt. Vælg mad som appellerer til synet i farverne og lad maden være adskilt på tallerkenen. Så kan barnet selv vælge til og fra. Det der ikke ryger ned den ene dag, smages der måske på den næste.
Snyd aldrig barnet ved at fortælle at det ...
... er noget andet end det egentlig er. Det gør barnet usikkert og så ved det ikke, hvad det skal tro fremover.
Gode råd til at forebygge kræsenhed:
1. Det skal være hyggeligt at spise, stemningen omkring bordet skal være god.
2. Tilbyd barnet det samme som den øvrige familie, lav børnevenlige retter og ikke speciel retter til barnet.
3. Lad barnet selv vælge imellem de forskellige fødevarer og tving ikke barnet til at spise noget bestemt.
4. Allerede fra 1½ års alderen kan barnet deltage i madlavningen, borddækning osv. og børn er mere positive overfor ny mad, hvis de selv har været med til at lave den.
5. Spar på sukker – giv ikke barnet saft, slik og kager der fjerner den naturlige sultfornemmelse og brug ikke slik og lignende som belønning for at spise sund mad.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!