Køkkenhygiejne
6. marts 2022
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det vil sige, at du f.eks. skal holde råt kød og grøntsager adskilt fra f.eks. pålæg eller den færdige middagsmad.
- Brug derfor forskellige redskaber (kniv, skærebræt mv.) alt efter, om det f.eks. er til kød eller grøntsager, og det samme gælder ved rå eller færdiglavet mad. Sørg også for at vaske knive, skærebrætter og lignende straks efter brug.
- Mad, der har ...
... været frosset, optøs i en skål eller i et fad i køleskabet. Evt. kødsaft må ikke kunne dryppe på andre madvarer i køleskabet.
- Vil du gemme en varm ret i køleskabet, så skal den sættes ind, så snart den er dampet af.
- Madindkøb sættes altid på køl, straks du er kommet hjem.
- Brug altid rene klud og viskestykker. Et forklæde kan også være med til at sprede bakterier, så sørg for at vaske og skifte ofte. Kødsaft kan evt. tørres op med køkkenrulle i stedet for en klud.
- Vask altid hænder - både før du laver mad og også undervejs, når du f.eks. skifter mellem at gøre ved råt kød og færdiglavet mad. Det gælder også, når du f.eks. laver frikadeller og lægger farsen på panden. Vask hænderne både før og efter.
Vær også særligt opmærksom på køkkenhygiejne og håndvask, hvis du blander modermælkserstatning til dit barn:)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S