Sproget og barnet
25. april 2009

Læs omtalen af "Sproget og barnet" under annoncen ...
At tilegne sig et sprog er andet og mere end at udtale ord korrekt og kunne mange af dem. Via sproget bliver vi forstået og forstår andre; vi når hinanden og har kontakt ved hjælp af sproget og kan fortælle hinanden om fantasier, meninger, ønsker, oplevelser m.m. Derfor er det vigtigt at støtte det lille barns sprogbrug og -udvikling; sproget skal udvikles indefra og have inspiration udefra.
Børn taler - i vuggestue, børnehaven, skolen, i bussen og derhjemme. De taler med andre børn, med voksne og med sig selv. De taler om alvorlige og vigtige ting, de laver sjov og er sommetider også frække. De lærer sig selv og andre børn og voksne at kende ved at tale med dem; de ser sig selv og når andre ved at bruge sproget.
I bogen Sproget og barnet fortæller talepædagog Bente Sidenius, hvordan børn tilegner sig sproget fra spædbarnets tidlige kontakt og frem til den 6 åriges bevidste brug af sproglige egenskaber.
Sproget og barnet indeholder emner som:
- Barnets udvikling
- Sprogtilegnelse
- Tosprogede børn
- Hvordan barnet bruger sproget
- Støtte barnets sprog
- Udvikling af sproglige kompetencer
Bogen henvender sig til alle som har med børn at gøre - forældre, pædagoger, lærere.
Kapitlet om tosprogede børn handler som udgangspunkt om tosprogede børn der skal lære at tale dansk, hvordan man støtter disse børn både hjemme og i daginstitution. Det generelle omkring tosprogede børn og sprogtilegnelse, kan dog sagtens læses og bruges af familier, bosiddende i udlandet, hvor dansk er modersmålet og andetsproget det der tales i det pågældende land.
Om forfatteren:
Bente Sidenius er pædagog og talepædagog. Hun afholder foredrag og pædagogiske kurser og har skrevet bøger og artikler om børn og deres sproglige udvikling.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder