Hr. Skægs store drømme
25. november 2011

Læs omtalen af "Hr. Skægs store drømme" under annoncen ...
CD'en Hr. Skægs store drømme handler om drømme. Om alle de drømme som Hr. Skæg har, når han ligger og sover om natten i landet Ramasjang.
Her er 50’er-sangen om det fortabte pigehjerte, den triste historie om hvordan piraten blev pirat og den absurde sang om, at man skal passe på, man ikke passer alt for meget på. Og så er der godnatsangen. Og julesangen ”Snart er det Snart”, som kommer til at hjemsøge DR og Ramasjang til den helt store julemedalje i december måned. Det samme vil videoen til ”Hr. Skægs sang om spørgsmål”, som kommer på skærmen fra starten af 2012.
Som Hr. Skæg siger når han drager afsted i sin luftballon: ”Nu letter vi gondolen!” Det er noget vrøvl – men det lyder sjovt. Og det betyder noget i retning af: Kom ud af vandhanen og op af kaninhullet. For nu skal vi ud på eventyr! Sangene på den nye cd ligger fint i tråd med galskaben fra bogstav-sangene, men udvider universet og lader sangene få stort orkester og sus under vingerne.
Om sangeren og sangskriveren:
Mikkel Lomborg er multikunstneren der gemmer sig bag skægget på DRs populære programserier "Skæg med Tal" og "Skæg med Bogstaver".
Toke Reunert har skrevet og indspillet alle sange og dialoger. Reunert var også med på holdet der skabte musikken til Skæg Med Bogstaver, og har kunnet opleves til live shows som Hr. Overskæg.
Cd´en Hr. Skægs Store Drømme er produceret af Reunerts gymnasieven, Søren Runge.
Med albummet, der udgives i samarbejde med DR Multimedie, følger også en flot plakat til børneværelset.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.