Brev:

Puttekrise

---

Kære Helen,

Det er længe siden, men i min verden er intet nyt - godt nyt!

Men med en yderst selvstændig (næsten) 2-årig, der af og til kammer over i hysteri, får jeg igen brug for din ekspertise.

Lærke er nu 23 mdr. og har været på eget værelse siden hun var omkr. 1 år. Der har været puttekriser men sjældent.

Vi har haft samme rutine hver aften i over et år, og er (med ganske få undtagelser) gode til at overholde sengetider mv.

Vores putterutine:

18.00 aftensmad
ca. 18.30 bad (hver anden dag ca. ellers leger vi rolige lege)
ca. 19.00 aftenpusling (potte, vask med vaskeklud hver anden dag, vi synger, tager nattøj på, børster tænder, smører creme på osv.)
ca. 19.30 går vi ind på Lærkes værelse, hvor hun får et lille glas godnatvand/mælk og sin sut. Hun sidder på skødet af os ved siden af sengen og vi synger eller læser et par bøger.
ca. 19.45 bliver hun lagt op i sengen med sut og yndlingsbamser. Vi tænder vågelampen og Peter Plys, som spiller dejlige vuggeviser og naturlyde i 15 min. (vores redning for 1 år siden!), slukker lyset og siger godnat.

Dette har med få undtagelser fungeret i godt 1 år, men nu er der et par ting, som bekymrer os.

Nogen gange kammer Lærke fuldstændig over, når hun skal sove. Det kan komme helt fra start når vi bare taler om at sove, eller 20 min. efter hun er puttet. Hun begynder at græde og hvis man ikke kan få hende til ro ved at nynne et par minutter udenfor døren, og bliver nødt til at gå derind, er kampen næsten tabt på forhånd. Hun står op i sin tremmeseng og SKRIGER. Hun græder ikke... hun SKRIGER, som hvis hun havde brækket noget. Og lyden går lige i hjernen og hjertet. Det er virkelig en grim lyd, som far plejer at sammenligne med, hvordan han tror det vil lyde med en kat i en blender (ikke rart vel?, og undskyld den maleriske sammenligning).

Vi tager hende ikke op, for så er løbet helt sikkert kørt. Vi taler til hende stille og roligt, forklarer hende at hun skal sove og hvorfor, synger, fortæller osv. Beder hende lægge sig ned eller lægger hende selv ned, nusser og holder hånd. En sjælden gang hjælper det og hun falder så meget til ro at vi kan gå ud og give det en chance mere, men for det meste kan dette tage op til 3 timer (hvis vi ikke giver op før). Hun skriger så meget at hun kaster op og vi kan slet ikke nå ind til hende.

Far har ytret sin bekymring vedr. at hun bliver så fjern, vi ikke kan nå ind til hende med ord. Men i søndags (netop hjemvendt fra sommerferie, hvor vi havde 2 episoder på 14 dage), kammede hun helt over og reagerede overhovedet ikke... lige indtil jeg sagde: "vil du med ind i mors seng og sove", så hikstede hun lidt og sagde "ja". Og skæld mig bare ud, men nogengange orker man bare ikke mere, og vi tog hjem en dag tidligere fra ferie, netop pga. puttekrise (og ...

---

---

... overstimulering).

For Lærke er der ingen mellemvej. Enten falder hun i søvn eller også skriger hun. Når jeg taler med andre forældre om problemet siger de:
- mere lys
- bøger i sengen
- lad hende skrige
- det er jeres egen skyld, fordi I har givet hende de dårlige vaner (som vi jo synes er gode!?)
osv osv.

Jeg er slet ikke tilhænger af "godnat og sov godt" -metoden og vi bruger "sov igennem uden gråd", men efterhånden er det ved at være kritisk. Den 2. og 23. august skal hun overnatte hos bedstemor og bedstefar i forbindelse med at vi skal til bryllup, og jeg gruer virkelig for disse første overnatninger ude.

Havde hun bare smågrædt eller til at tale til ro med mellemrum, kunne jeg godt acceptere at gå til og fra i mange timer! Men fordi hun står op i sengen og skriger til hun brækker sig uanset om vi sidder/står ved siden af eller ej, så synes jeg slet ikke om det. Min mor mener delvist det er vores egen skyld, når vi først en gang har givet efter, så ved Lærke præcis hvad der skal til, og der er jo ikke nogen kriser ved middagsluren. Men tro mig, vi har skiftet mange lagner pga. bræk, og det har taget både 1 og 3 timer, hvor vi har holdt i hånd, bevaret roen og sunget sange indtil hun til sidst faldt om af udmattelse, men vi har ALDRIG ladet hende skrige.
Øv, hvor jeg bare føler mig som en dårlig forælder lige nu...

Her den sidste tid har hun også sovet lidt uroligt, snakket meget i søvne og vågnet om natten og sagt "bange" og "tænde lyset" (hvorfor vi har justeret på mørkelægningen).

Jeg vil også gerne pointere at Lærke udviklingsmæssigt er meget godt med og måske også lidt for godt forstået på den måde, at hun er meget videbegærlig og selv opsøger viden, men måske har lidt svært ved at kapere og sortere informationen. Det er i hvert fald vores erfaring at hun ofte taler i søvne om de nye ting hun oplever i løbet af dagen. Og hun er ekstremt god til at huske og lærer pt. meget hurtigt på sprogsiden (kan vel 600+ ord, 7 farver, kender forskel på 4 former (noget hun selv har opsøgt), kan tælle til 10, taler i 3-6 ords sætninger, synger mange sange/vers med ca. 80% af ordene rigtigt). Hun leger mange funktionslege og er meget social og god til at lege og finde på.

Vi kunne ønske os, at hun i lighed med sin kusine på 3 kunne blive puttet med natlys og et par bøger og falde til ro og falde i søvn uden at skrige. Om det så tager hende 3 timer at finde ro, så er det ok, bare vi kan undgå skrigeriet, som er ret "pinligt", når vi har gæster eller er ude. Det betyder jo at en af os må tage hende med i seng, så hun kan få sovet.

Hvad gør vi forkert?
Hvordan kan vi ændre på det?
Er der noget "galt" med hende eller har du hørt om fænomenet før?

Beklager virkelig det blev så langt, men jeg har som sædvanligt meget på hjerte.

Kærlige hilsner
Lærkes mor

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---