Svar: Forkølet spædbarn
Kære Christina
Det er normalt at små børn bliver forkølet og en forkølelse kan godt tage uger. Hvis jeres datter får feber eller bliver generet yderligere i form af at hun mangler appetit eller virker til at få ondt, skal I søge læge igen.
Det kan være en god idé at købe saltvand på apoteket. Det fås som pipetter, hvor man drypper lidt i hvert næsebor eller som spray. Saltvandet svarer til jeres datters naturlige saltindhold i kroppen,- hvis du f.eks. tænker på tårer, så er disse også salte. Der er derfor ikke noget problem i at dryppe hendes næse med dette. Du kan med fordel bruge saltvand før hun skal sove og før hun spiser.
Du kan også købe en næsesuger. Det er en lille gummiballon med en studs, ofte er de blå eller hvide (den hvide er umiddelbart bedst, synes jeg). ...
... Du klemmer ballonen sammen, sætter studsen fr næseboret og slipper ballonen, så suger den det snot ud, som din datter i kraft af sin alder ikke selv kan pudse ud.
Det kan også være en god idé at hæve hovedenden på den madras hun ligger i. Hvis hun ligger i liften kan det være nok at komme en sammenfoldet stofble under madrassen, så hovedet bliver let løftet. Det letter hende vejrtrækning.
Sørg også for at hun har det tilpas varmt. Hvis hun sveder meget, må du skifte tøj, så hun ikke er fugtig. Hvis hun savler meget, kan det være en god idé med en savlesmæk, som du også skifter hyppigt. Sørg for at hendes hænder, fødder og ansigt er varmt. Og vær opmærksom på at det ofte er koldt på gulvet i forhold til andre steder i rummet, og at hun ikke får træk.
God bedring med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

