Annonce

Annonce

Svar: Er dagsplanen ok?


29. juli 2008

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Bella

Dejligt at høre at det går bedre med badningen og at løsningen kom i takt med at Gustav blev mere stabilt siddende. Det vil sikkert glæde andre at høre:o)

Din plan for dagen ser rigtig fin ud. Han lyder til at spise godt og varieret. Hvis du vil variere lidt yderligere, så kan du tilbyde ham rester fra aftensmaden til frokost, så han der tilbydes både kød, fisk og grøntsager og ikke kun rugbrød. Kogte pastaskruer kan også gives som aftensmad og netop fordi han er lidt småtspisende om aftenen, kan det være en god idé at tilbyde lidt af dette til frokost også.

Han vil være fint dækket ind med 400ml mme dagligt indtil 12 måneders alderen. Det dækker hans jernbehov. Ved siden af dette kan han så få lidt sødmælk af en kop og du kan lune det, hvis ...


Annonce

... han ikke har lært det med kold mælk endnu. Han kan også få mælk via sovs, mælk i grøden, tykmælk osv. så han på den måde når op på den ½ liter mælk alt incl. som han har behov nu og tiden fremover.

Fra 12 måneders alderen kan du gå over til letmælk, det kan godt tænkes at han bedre kan lide smagen af dette. Sådan er der nogle børn der har det og det er jo rigtig fint:o)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

I takt med at indtaget af modermælkserstatning skal nedsættes og flaskerne helt væk, så vil det være fint at du om formiddagen tilbyder en bolle, lidt ost, frisk frugt, A38 eller lignende og inden sengetid kan flasken stille og roligt erstattes med en kop mælk og en banan samt en godnat historie. Men som planen er nu, ser det rigtig fint ud.

Så bibehold den gode gænge og fortsat god sommer:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex

Bug Buster

Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.

Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.

Du kan købe "Bug Buster"...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.

Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)

Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)

Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder


Annonce