Annonce

Annonce

Svar: Spisevaner, morsyge mm


29. juli 2008

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Kristina

Tak for dit brev, det lyder som om at Freja har det rigtig godt og trives med dagplejen. Det er rigtig dejligt:o)

Det vil være en rigtig god idé at servere lidt mere mad om eftermiddagen for hende, det kan være en skål grød (havregrød eller flerkornsgrød), det kan også være en bolle med lidt smør, ost, måske lidt marmelade, banan, tykmælk eller lignende.

Derudover har rigtig mange børn glæde af at få lidt før-aftensmad. Det vil sige en tallerken med lidt grønt, det kan være ærter, majs, gulerod, peberfrugt, avokado eller lignende, som de kan gnaske i sig inden aftensmaden. Mange børn er faktisk rigtig sultne omkring kl. 17, det tidspunkt hvor vi ofte skal til at overveje aftensmaden og at tilbyde dem lidt grønt der, gør for det første at de på den måde spiser lidt mere grønt men samtidig behøver man så heller ikke være så bekymret, hvis der til aftensmåltidet glider mere pasta og kød ned end grønt ....

Hvorvidt du vil give din datter rugbrød imens hun sidder på gulvet og leger eller ej, er jo sådan set dit valg og afhænger helt af hvilke regler I har hos jer, hvad I tænker omkring opdragelse osv. Nogle vælger jo at lade barnet spise på gulvet mod at barnet ...


Annonce

... så spiser, andre vil ikke have det sådan. Personligt synes jeg at børn skal spise ved bordet og ikke rende rundt med mad i hele huset eller spise på gulvet ... men nu bor jeg jo ikke hos jer:o)

Med hensyn til at spise med ske, så er de fleste børn omkring 16 måneder inden de mestrer dette. Det betyder dog ikke at I ikke gerne må forsøge, guide hende, vise hende hvordan. Men ellers vil hun fint kunne spise med en gaffel og det kan du sagtens lære hende med den alder hun har.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Med hensyn til morsyge, så handler det sandsynligvis om at I ikke er så meget sammen i hverdagen som tidligere og hun har derfor ekstra behov for at vide at du er der og ikke har forladt hende. Giv hende derfor så meget fysisk kontakt, nærhed, kram og kys som du overhovedet kan. Se det sådan at hun lige nu skal fyldes så meget op med 'mor' som muligt, så hun får et mor-depot at tære på. Pas på ikke at skubbe hende fra dig, bliv ikke irriteret, men være i stedet ekstra imødekommende, når hun søger dig. På den måde vil hun lettere slippe dig igen, men hvis hun mærker at du skubber hende fra dig, så bliver hun mere 'klistret'... :o)

Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god sommer til jer alle 3:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI

Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.

Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.

- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.

Læs mere i Babylex

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Mange tak for dit svar. Vi brugte alle dine råd i går, og Oscar endte med at sove fra 23, hvor han selv vågnede for mad og helt indtil 04.45, så jeg er lykkelig! Nu må vi bare blive ved, og så skal det forhåbentlig nok gå ...

Tak fra Maja
Mor til Oscar på 7 måneder


Annonce