Svar: Vudering af mælkeindtag - 9 mdr.
Kære Sara
Planen for dagen lyder rigtig fin. Det er et godt og varieret tilbud du giver Emil og det lyder som om at han er rigtig godt igang med familiemaden og trives dagen igennem:o) Dejligt at I også har fået bedre nætter.
Det er sådan at vi normalt anbefaler at børn fortsat frem til 12 måneders alderen får 400ml mme dagligt, da jernbehovet derved er dækket. Efter 9 måneders alderen kan barnet dog godt begynde at få lidt mere komælk ud over de 400ml mme og det er fint at du således giver tykmælk og også lidt mælk af kop.
Da Emil ikke når op på de 400ml mme så er det fint at du tilbyder ham jerntilskud indtil han er 12 måneder. På den måde bliver han alligevel dækket ind og et eller andet sted, kan man jo godt forstå, hvis han er ved at være lidt træt af flaske og smagen af mme ...:o) Du kan evt. forsøge med en vælling for at se om han bedre kan lide smagen af dette, men ellers må det være sådan og du må tro på ...
... at han selv regulerer sit behov. Drikker han kun 50-100ml mme af flaske, så må det være sådan.
Den mængde han indtager er dog også vigtig i forhold til hans væskebehov, så jeg synes fortsat I skal tilbyde ham flaske morgen og aften, for at sikre ham en vis mængde væske. Giv ham fortsat også vand til måltiderne og imellem måltiderne i løbet af dagen ligesom nu, så han både drikker vand og mælk.
Med hensyn til dagpleje og tidspunkt for lure, tror I så ikke det kan lade sig gøre at han puttes lidt senere til middagslur ligesom nu? Han vil sandsynligvis selv have behov for at sove lidt tidligere i dagplejen, fordi der sker så meget omkring ham og han naturligt bliver mere træt af alle de nye indtryk, men derfor kan han jo godt i en overgang blive puttet som den sidste af alle børn ... det må kunne lade sig gøre at lave en god overgang og lidt fleksibelt:o)
Fortsat held og lykke og bibehold endelig den gode gænge I er i:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

