Brev:
Hvor vigtigt er mælk efter måltidet?

Hej Helen!
Jeg har læst rigtig mange af dine besvarelser til andre vedr. amning i løbet af dagen og natten.
Og essensen af dine besvarelser - som jeg har forstået det - er, at man skal helst give mælk efter hvert måltid (fx lige inden putning til lur) for at sikre at han er mæt og at han får et vist mælkeindtag hver dag. Og jo mere mælk han spiser i løbet af dagen, jo mindre mælk behøver han om natten.
Victor fylder 7 mdr d. 12. august. Han vejede 8100 gram og var 70 cm da han var 6 mdr. og han vejede 8600 her 3 uger efter. Han er generelt en glad dreng og virker sund og rask.
Jeg har den sidste måned oplevet at han spiser mindre og mindre hos mig i løbet af dagen - og mælkeindtaget om natten er uforandret.
Hans rytme i løbet af dagen er, at han er vågen 2,5 time af gangen og måske 3 timer inden natten. Han sover ca 3 timer i løbet af dagen ialt og måske 10 timer om natten.
Vores dag ser cirka sådan her ud:
Vågner tidligt kl. 4-5 og kommer ind til os hvor han ammes. Sover videre.
Står op kl. 7-7.30
Kl. 8 Havregrød 1 dl. med lidt vand
Ammes inden putning - sutter måske 20 sekunder og bliver flitsbue og vil ikke have mere.
Formiddagslur ca 9.30
Sover 45 min - 1,5 time.
Kl. 12 Øllebrød/fuldkornsgrød 1 dl. med lidt vand til.
Senere får han måske en agurk eller peberfrugt e.l. som han nogle gange gider gnaske i - men han gider ikke altid.
Forsøger at amme inden middagslur - hvis jeg er heldig spiser han 2 min, men ellers igen 20-30 sekunder, hvor han når at slippe brystet 4-5 gange...jeg føler han viser mig at det her gider han ikke.
Middagslur ca kl. 13. Sover 45 min - 2 timer.
Ammes når han vågner - her spiser han lidt mere måske 2 minutter.
Så får han normalt måske lidt frugtmos og jeg har forsøgt med et par brødhapsere, men han tykker ikke rigtigt endnu. Det er i denne periode hvor han får mindst skemad. Førhen fik han ingen skemad i denne periode, der ammede jeg ham kun men nu tror jeg at han skal have lidt mere mad.
Han kan endnu ikke undvære powernappen om ...
... eftermiddagen og den tager han mange gange ved 17-18 tiden - vi vækker ham rigtig tit efter 30-45 minutter, fordi han jo ikke skal alt for sent i seng.
Så spiser han ca 2 dl grøntsagsmos og nogle gange hyggespiser han en skorpe eller agurk mens vi selv spiser aftensmad.
Så får han bad og bliver puttet med 140-200 ml. vælling og ofte får han også bryst, når han har grædt over at blive puttet, men ammes ikke hver dag.
Han sover ca 21-21.30.
En god nat der vågner han kl. 1 (ammes) og først igen kl. 5, hvor han kommer ind til os. Men de fleste nætter så vågner han 23.30 (ammes) og igen 1.30 (ender med amning når han bliver hys over at vi bare forsøger at putte ham igen og vand har ikke hjulpet) og så igen kl. 4-5 hvor han kommer ind til os (ammes). Sover videre til kl. 7-7.30.
Jeg synes det er svært at vurdere hvor meget mælk han får. Jeg kender flere som er holdt op med at give mælk efter måltiderne, fordi babyen alligevel ikke vil have noget - men er det særlig godt? Jeg synes jo ikke at jeg giver så meget mad at der ikke skulle være plads til mælken og mærkelig nok så er der plads til vællingen efter 2 dl. mos om aftenen.
Er det ok at droppe amningen om dagen? Vil det mon gøre en forskel at det er flaske han får i løbet af dagen? Jeg skal starte på arbejde om 1,5 måned.
Har du en anden "opskrift" på hvordan al den amning om natten kan undgåes (udover at han skal have mælk om dagen i stedet)? Det skal lige siges, at årsagen til at vi giver vælling til natten istedet for amning er, at jeg gerne vil sikre at han stadig vil tage en flaske, så han ikke KUN får bryst...men det mætter ham ikke mere end brystmælk.
Det her natte-amning er ikke bare en fase (tigerspring), for sådan har det altid været....desværre!!! Vi går selv i seng mellem 21.30-22.30, så vi kan ikke give ham dét natmåltid som du tit anbefaler ved 23-24 tiden og da han er puttet ca 1 time før vi selv går i seng, så synes jeg det er for tidligt at give ham mad.
Håber du kan hjælpe med nogle gode råd!
Venlig hilsen
Christina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.