Svar: Hvor vigtigt er mælk efter måltidet?
Kære Christina
Det lyder umiddelbart som om at din dreng er glad for skemad og spiser fint af dette. Det lyder også som om at han er glad for flasken og let spiser op til 200ml vælling, selvom han har spist en stor portion grøntsagsmos inden ... jeg synes derfor det lyder som en god idé, at du forsøger med en flaske i løbet af dagen og trapper amningen yderligere ned.
For det første tænker jeg at der er en naturlig sammenhæng mellem hans manglende indtag af mælk i dagtimerne og hans behov for mælk om natten. Derudover tænker jeg at en flaske inden middagslur måske vil kunne gøre at han der sover et lidt længere stræk. Derved vil han kunne springe powernappen om eftermiddagen over og vil begynde at kunne komme tidligere i seng og nå at blive ammet inden I selv går i seng for at sove. På den måde vil I også kunne få en mere sammenhængende nattesøvn.
Med hensyn til amning om formiddagen så må du gerne fjerne den, men amningen sen aften og tidlig morgen er godt fortsat at bibeholde. Amningen om eftermiddagen må afhænge af hvorvidt han tager imod en flaske inden middagslur, vil han heller ikke have flaske der, så er det en god idé at bibeholde amning i stedet for grød om eftermiddagen. Modsat spiser han både mos og mælk af flaske, så behøver du ikke længere at amme ham om eftermiddagen.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre hos jer
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden, brødskorper at gnaske lidt i, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden amning.
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, agurkestænger, ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden, vand af kop. Kan også få lidt rester fra aftensmaden, det kan være små stykker af indmaden af en frikadelle, lidt ris med lidt sovs eller lignende.
Puttes til middagslur kl. 13.30-14 med en flaske mme
Eftermiddag 16: En lille ...
... portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden - det kan være f.eks. appelsinbåde, blomme, fersken eller lignende blød frugt. Vand af kop.
Hvis han ikke har drukket mælk inden middagslur kan du amme om eftermiddagen, men har han taget sin flaske, er det fint at springe amning eftermiddag over og i stedet give grød som beskrevet.
Powernappen skulle gerne springes over nu, hvis vi går ud fra at han spiser og drikker mælk som ovenfor beskrevet og bliver puttet lidt senere end du plejer :o)
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og mere og mere udgangspunkt i den mad I andre spiser. Tilbydes kogte blomkål og broccolihoveder, kartoffelbåde og lignende i hånden, ris med sovs, kartofler moset med sovs osv. Små stykker farsbrød eller indmad af frikadelle (kød eller fiskedelle) så han stille og roligt kommer igang med at tygge lidt mere. Vand af kop.
Bades og puttes til natten med en flaske ca 19.30
Sen aften 22: Ammes inden I selv går i seng
Nat 22.30-05: Forsøge at undvære amning i dette tidsrum
Jeg håber at mit forslag til dagsplan vil hjælpe jer lidt videre og give lidt idé om hvordan I kan ændre lidt på rytme til alles fordel:o)
Mælk efter maden, inden middagslur er især vigtigt de første måneder, hvor man begynder med skemad, men i takt med at barnet bliver ældre og indtager mere og mere mad, så vil barnet naturligt sætte sit mælkebehov efterfølgende ned. Det er dog vigtigt at man ikke øger mængden af skemad så meget at barnet skal indtage sit mælkebehov om natten, fordi der ikke er plads til mælk i maven om dagen ...
Det du fortæller lyder dog rigtig fint og jeg tænker at det er helt okay at fjerne et par af dagsamningerne og erstatte med en flaske inden middagslur i stedet, simpelthen fordi din dreng tilsyneladende gerne vil tage flaske og så fordi du jo skal begynde at arbejde, så flasken er en naturlig overgang:o)
Fortsat held og lykke og rigtig god sommer:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.

