Annonce

Annonce

Svar: Salt i maden - 8 mdr.


31. juli 2008

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Der bør som udgangspunkt ikke tilsættes salt til spædbørns mad, da små børn har meget svært ved at udskille salte og derved kan få en påvirkning af nyrerne. Men i takt med at barnet bliver ældre og spiser mere og mere mad, der tager udgangspunkt i familiens mad, så vil barnet naturligt også få salt igennem maden.

Sundhedsstyrelsen skriver: "Grøntsager kan tages fra familiens gryde, hvis de er kogt i normalt saltet vand. Barnets mad kan efter de første måneder for en stor dels vedkommende tage
udgangspunkt i den øvrige families mad forudsat, at den saltes sparsomt. Det forenkler tilberedningen". Anbefalinger for spædbarnets ernæring sst. 2005.

Salt har betydning i forhold til vores væskebalance, muskel og nervefunktion. Saltmangel er normalt ikke et problem hos sunde og raske børn og men børn kan godt indtage for meget salt, som de kan have svært ved at udskille. Især de børn der er ...


Annonce

... under 4 måneder. Derfor er saltindholdet i mme og mm heller ikke særlig højt. Hos voksne er der sammenhæng mellem indtag af salt og vores blodtryk, men man har ikke sikker evidens for at det samme gør sig gældende for børn.

Den generelle anbefaling vedr. salt/natriumindtag til børn lyder at børns kost ikke bør ligge over 0,5 g/MJ.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Med den alder din datter har, så er det helt okay at du giver hende lidt almindelig smørbart pålæg som makrel, tun, rognguf, smøreost og lignende. Hun må også gerne få indmaden af en frikadelle selvom der er brugt lidt salt og andre krydderier i farsen, ligesom hun om aftenen også gerne må få lidt pasta med kødsovs - tomatsovs krydret med lidt timian, oregano, løg og lidt salt. Salter I meget, så bør I dog bruge bordsalt så hun ikke får unødigt meget salt eller tage mad fra til hende inden I så krydrer til jer selv...

Håber dette hjælper lidt videre, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex

Downs syndrom

Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.

Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.

Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for svar om valg af skole. Som altid er du utrolig dygtig til at "stille skarpt & zoome ind". Det er en gave!

kh Lene


Annonce