Svar: TV, falde i søvn og spisning
Hej med dig
I vores liv er TV, computer og andet en naturlig del af hverdagen og noget børn vokser op med. Derfor tænker jeg at man ikke skal være 'skærmforskrækket' men naturligvis bruge de forskellige elektroniske medier der findes fornuftigt og med omtanke.
Teletubbies, Postmand Per, Bamse og Kylling osv er programmer lavet til små børn og de vil godt helt ned i 1½ års alderen kunne forholde sig til og blive fanget af de lyde, klare stemmer osv. der er i disse film. Det vil stadig være svært for jeres datter at finde ud af handlingen og forholde sig til historien og derfor vil det være en god idé at I nogle gange ser filmen sammen og taler om hvad der sker "postmand Per bliver ked af det, fordi han har glemt sin madpakke ..." eller hvad det nu kan være, så hun stille og roligt lærer at forstå handlingen og kan huske det og genkende det næste gang hun ser det.
Jo ældre hun bliver jo mere vil hun naturligvis forstå af historien og vil således også kunne tåle at sidde i længere tid af gangen. Med den alder hun har nu, bør hun ikke sidde mere end 15 minutter af gangen, når hun bliver 3 år vil det være fint at se f.eks. ½ times børnetime.
Generelt er skærmtiden for børn alt for høj, således at børn der starter i skole sidder alt for meget foran en skærm (fjernsyn, computer, gameboy, playstation osv. ) og derfor rører sig for lidt. Det er et problem. Derfor er det godt allerede når børnene er små at forsøge at skabe gode vaner og ikke bare placerer barnet længe foran en skærm, som var det en barnepige ... Så brug mediet med omtanke.
Med hensyn til at falde i søvn, så må man naturligvis også medtænke at det kan handle om alle de indtryk og historier hun får ind, hvis hun ser meget fjernsyn. Det er som sagt endnu svært for hende at forstå det og forholde sig til det og I skal derfor overveje meget, hvad tid på dagen hun ser TV.
Derudover kan hendes vægring mod at sove også handle om at hun måske sover for meget i løbet af dagen. Det vil i forhold til hendes alder være passende med kun ...
... en lur, en middagslur på ca 2 timer, om natten vil hun så sove ca 11½ time, altså et søvnbehov på ca 13½ time i døgnet. Hvis hun sover længere om dagen vil søvnen om natten naturligt blive kortere.
Med hensyn til spisning og begyndende selektivitet her, så er det helt normalt for alderen. Hun vokser ikke så meget mere og hun får mere og mere egen vilje og ved godt hvad hun vil. Det bedste I kan gøre er at tilbyde hende variation så hun til hvert måltid har lidt forskelligt at vælge imellem, således at hun f.eks. altid sammen med sit rugbrød tilbydes små stykker kød, kogte ærter og majs, lidt pastaskruer eller lignende rester fra aftensmaden. Nogle dage er det så så kun kødet der glider ned, andre dage er det majsene, men ser I på hendes indtag over flere dage, så får hun alligevel lidt variation.
Giv hende også madro. Hvis hun mærker at det giver særlig opmærksomhed at lukke munden for maden, så vil hun naturligvis gøre dette - hun vil jo gerne være centrum for middagsbordet:o)
Med hensyn til opdragelse, så husker hun forsat bedst hvis I lader en handling følge med jeres nej. Det vil sige, at hvis hun skubber tallerkenen væk eller hælder mælken ud, så er hun færdig med at spise og hun tages væk fra bordet, eller maden flyttes væk. Hvis hun hopper i sofaen så skal I på samme måde løfte hende ned og sige nej.
Med den alder jeres datter har vil det også være fornuftigt at forsøge at aflede hende med noget andet, "kom skal vi ikke læse en bog" eller lignende, fordi det ofte kan blive en måde at få kontakt på og blive en leg på. Hun hopper i sofaen og mor tager hende ned ... Den leg kan fortsætte i timer og hun vil jo gerne have kontakten, det er også derfor hun bliver ved. Her vil det derfor være udmærket at tilbyde et alternativ - ikke som en belønning, men som en afledning og for at lære hende at når vi sidder og læser så har vi det hyggeligt sammen, men når du hopper i sofaen så bliver jeg sur og det er ikke hyggeligt...
Jeg håber mine tanker hjælper lidt på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

