Svar: Skrigeri hver aften ved sengetid
Kære Theas mor
Det lyder umiddelbart som om at Thea forbinder sin seng med noget utrygt og naturligt reagerer med et stort tryghedsbehov, når hun skal sove hjemme. Der er jo som du skriver ingen problemer hos farmor og farfar og der var heller ikke problemer, da hun sov et andet sted i sommerhus.
Jeg synes derfor du skal tage hende ud af tremmesengen og putte hende på en madras på gulvet, hvor du kan sidde ved siden af hende, hun kan få en kop lun mælk og måske en banan, du kan læse en godnathistorie og derefter putte hende.
Du må her vurdere om du skal blive siddende hos hende, holde hende i hånden og bare være til stede: "sshhh, mor er lige her, Thea sove nu, mor passer på dig, ssshhh" eller om du skal gå og komme igen efter få minutter: "ssshh Thea sove nu, mor kommer om lidt, natnat" og så liste ud af døren.
Det kan sagtens tænkes at du er nødt til at tage det i etaper, så hun starter med at falde i søvn ved at du sidder hos hende og bliver der til hun sover. Når hun har fundet ud af at hun trygt kan sove på denne måde, at du er hos hende og hun er helt rolig, så kan du begynde at gå frem og tilbage. De fleste børn vil netop omkring 16 måneders alderen begynde at kunne forholde sig til at man stadig er der selvom man ikke kan ses og det vil derfor passe helt fint med at du lige nu bliver hos hende og ...
... om nogle uger så prøver at gå fra hende.
Lige nu sidder du også hos hende, men hun har ikke din fysiske kontakt fordi hun er bag tremmer. Derfor foreslår jeg at du tager en madras på gulvet, hvor der er plads til jer begge og får hende væk fra sengen og hele den situation, som hun er så ked af.
I takt med at hun bliver ældre og mere rolig kan hun så overgå til at få en juniorseng i stedet, på den måde vil du så kunne sidde på sengekanten og hun kan lære at falde i søvn i sin seng. Hun vil også selv kunne trisse ind til jer om natten, hvis hun har behov for det.
Du skal naturligvis sikre dig at puttetidspunktet er rigtigt og at hun føler sig træt nok til at sove. Hos farmor og farfar er der sket meget nyt i løbet af dagen og hun har sandsynligvis været mættet af indtryk, i sommerhuset det samme. I har sikkert været ude i det gode vejr og hun har brug sig selv både motorisk og mentalt på en helt anden måde end hjemme.
Vær opmærksom på at hun måske nu kun behøver en lur dagligt og her kun skal sove et par timer. Om natten sover hun så ca 11½ time, så hun sammenlagt sover ca 13½ time i døgnet ...
Det er synd at hun har fået mund-hånd-fodsyge. Vær opmærksom på at frugt og saft kan irritere hendes mund, men at mælk og yoghurt produkter ofte lindrer lidt:o) Rigtig god bedring med hende.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

