Annonce

Annonce

Brev:

Vil ikke overgive sig - 9 mdr.


1. august 2008

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Vil ikke overgive sig - 9 mdr.

Hej Helen.

Så er jeg her igen. ;-) 1000 tak for dit svar. Kan godt se at det nok falder lidt udenfor dit fagområde, men tak alligevel.

Jeg skriver egentlig i en tilstand af desperation, da Isabella nu er 9 mdr. og jeg har STADIG store problemer med at få hende til at sove. Om det er i barnevognen eller om aftenen er ligegyldigt. Hun VIL ikke overgive sig uden kamp!

Fra hun blev født har jeg kæmpet. De første 4 mdr. sov hun i sengen ved siden af mig, og jeg vuggede hende hver aften. Nogengange en time hver gang, før hun sov.

Da hun blev 5 mdr. kom hun i egen seng og jeg lærte hende at falde i søvn selv, men stadig med en masse brok og gråd. Og mange gange tog det 45 min. før hun sov.

Nu, hvor der er varmt, ved jeg godt at det er derfor hun slet ikke vil noget, men der er egentlig ingen forskel om der er varmt, koldt, sneer eller andet.

Jeg er sgu træt! Jeg har ellers indstillet mig, uden jeg egentlig har tænkt over det, på at skulle KÆMPE hver eneste aften. Og efter hun begynde at kunne sætte sig op, er det bare blevet værre.

Jeg prøver at opretholde en rutine, da jeg har læst det er bedst. Jeg prøver at lægge hende i seng senere end kl. 19.30, for at se om det kunne hjælpe. Synes det hjalp en lille smule, men uanset hvornår jeg lægger hende i seng, tager det en time før hun overgiver sig!

Hun sover inde ved os, fordi vi pt. ikke har et værelse til hende, og jeg gør det samme hver aften. Lader hende sidde og lege lidt i sengen, giver hende en flaske, tænder musikbamsen og kysser hende og siger godnat. Og så starter showet!

Tror jeg er inde ved hende ..ja...kan næsten ikke tælle mere. LÆgge hende, gøre det samme igen og igen og igen, og tilsidst er hun kørt så meget op, at jeg må tage hende op, trøste hende og lægge hende igen.

Jeg har prøvet alt! Hun har ikke ondt, fordi når hun ser mig, stopper hun og begynder at smile og tro at vi skal lege. Hun når ...


Annonce

... altid at blive ekstremt overtræt, men hvis jeg lægger hende i seng inden, så skaber hun sig alligevel i så lang tid at hun når at blive overtræt.

Jeg forstår det ikke. Hun er 9 måneder! Og jeg har ikke set NOGEN forbedringer overhovedet!

Jo, der er selvfølgelig nogle aftener, hvor jeg det går let, men det er kun held, fordi jeg gør det samme.

Bliver det aldrig bedre? Eller har vi bare fået et barn som hader at sove, tror du? Og er der slet ikke noget at gøre, andet end at håbe og vente på at det bliver bedre? Jeg forstår bare ikke at det slet ikke er blevet bare LIDT bedre.

Og noget andet er om det kan være fordi hun keder sig i hverdagen. Vi kører nogle ture og hun kommer også jævnligt ud og oplever noget, men selvom hun er begyndt at kravle, så virker det stadig til at hun småkeder sig.

Tror du hun bliver bedre til at falde i søvn når hun begynder i vuggestue? Eller er det et langskud?

Det har været et problem der har fyldt uhyggeligt meget, men alligevel har jeg utroligt nok vænnet mig til det. Jeg undrer mig bare.

Mht. barnvognen er det lidt nemmere fordi vi kan rokke vognen og køre, men det vil jeg også gerne vænne hende fra, og var begyndt med en del succes, indtil varmen kom! Så måtte jeg gå tilbage til 0. Men går igang igen nok vejret skifter.

Det fylder bare så meget. Og i barnevogn sover hun kun 30 min ad gangen!!!! Nogle gange 1 time. Sjældent 1, 5 og ALDRIG 2 timer.
Selvom vi er over hende efter den halve time, og vugger hende videre, så er det sjældent vi kan få hende til at sove mere.

HUn spiser ikke særligt meget ad gangen. Drikker stadig meget mælk, men spiser dog. Min sp sagde at det virkede ikke til at mælken optog pladsen for andet mad, så jeg skulle ikke ændre noget der.

Men måske bliver hun bare hurtigt mæt. Ellers er hun glad og trives og tager på. Så jeg er ikke bekymret, bare træt.

Undskyld det lange brev.

Kærlig hilsen
Camilla

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Præmature allergidisponerede spædbørn

Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.

Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.

Det vides ikke, hvor længe det er...

Læs mere i Babylex

Bug Buster

Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.

Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.

Du kan købe "Bug Buster"...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce