Brev:

Svær at tackle og hvad med skolestart?

---

Hej Helen,

Jeg skriver til dig da jeg stadig har problemer med min datter. Jeg skrev tidligere på året omkring hun var meget se mig hør mig. Og vi har forsøgt at skelne mellem selvværd og selvtillid. Vi har gjort flere tiltag for at styrke hendes selvværd, men jeg synes det bliver værre jo mere vi prøver.

Hun snakker rigtig meget babysprog så meget at vi er ved at blive helt skør af det. Det er ikke kun når vi har gæster det er også hvis vi bare er familien alene hjemme. Jeg siger til hende at jeg ikke vil have det og så siger hun okay for at gå ind og blive ved med at snakke babysprog til lillebror på 3 år og nu er han ved at kopiere det.

Når hun leger med nogen bliver hun eddikesur hvis de ikke vil lege hendes leg. Så begynder hun at hyle og siger der aldrig er nogen der vil lege med hende. Ofte får de børn der er på besøg det dårligt og siger at de gerne vil lege hendes leg så. Jeg har prøvet at gå ind og sige det går nok og at det er okay for de børn der er på besøg at sige fra. Men så går hun helt besærk.

Hun har også meget med at være dominerende og bestemmende overfor legekammerater. Hun dirigerer hvad de skal lege, hvad de skal hente til hende og hvordan legen skal foregå. Jeg kan mærke at der ikke er mange i børnehaven der gider det. Og det har resulteret i at ingen ringer og spørger om hun vil lege længere. Jeg ringer ind i mellem til nogle og spørger om de vil lege.

Men jeg kan faktisk heller ikke sende hende over at lege for hun opfører sig lige sådan hvor hun er på besøg. Forleden sagde en mor at min datter havde kommanderet med hende og sagt at hvis hun ikke fik det ene og det andet så ville hun gå hjem. Altså så kører den hele tiden. Og hvis vi andre ikke makker ret så skriger hun og bliver hysterisk og råber alt muligt hvor hun bliver ved med at brokke sig over ...

---

---

... det ene og det andet.

Hun er begyndt at svare igen hele tiden. Jeg har forsøgt at sige til hende jeg vil have vi snakker ordentligt og at hun skal opføre sig ordentlig. Jeg har lavet den aftale med hende at hvis hun ikke snakker pænt til os så tæller jeg til 3 og så starter vi forefra. Men det hjælper ikke. Så det ender med at jeg sender hende på hendes værelse og siger jeg ikke vil have det. Men jeg føler stadig jeg skælder ud hele tiden og hun skal starte i skolen nu her. Hvor jeg er ekstremt bange for at hun skal være den mere irriterende og absolut ikke rare klassekammeret. Men jeg kan jo ikke være tilstede og sikre at hun opfører sig ordentligt. Hun skal jo klare sig selv men jeg kan ikke få hende til at snakke ordentligt og forstå at hvis man bliver sur eller kommanderer så er der altså ingen der vil lege med hende.

Bare der er det mindste pylrer hun og bliver sur. F.eks hvis lillebror kommer til at ramme hende let på trampolinen så bliver hun hysterisk og tuder og siger hun ikke kan være der fordi han skubber osv. Listen er så lang. Vi står lidt magtesløse overfor hende for jeg synes virkelig vi har prøvet at styrke hendes selvværd. Jeg føler næsten at hun har fået for meget opmærksomhed og medbestemmelse og det er det der er galt. Så hun mener hun skal opføre sig som hun vil. Hun er lidt dronning nykker. Tror hun styrer alt og hvis der ikke er nogen der ser hende skal hun nok råbe så højt at det ikke er til at undgå. Det blev til at lang smøre.

Jeg mærker at det er fordi hun tror ved at spille skør og snakke babysprog så synes andre det er skægt. Men det er rigtig irriterende og vi kan se på de børn vi har på besøg at det synes de også. Men hun stopper ikke - hun bliver bare ved.

Håber du kan komme med din mening, så vi kan komme lidt videre.

Tak for en god brevkasse :-)

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---