Annonce

Annonce

Brev:

Han slår sin mor


3. august 2008

Kategori:
Alder:
21 mdr.

Han slår sin mor

Hej Helen.

Min søn er begyndet at slå mig lidt. Han har et lumsk smil på læben og er rigtig gavtyv i øjnene og plim, så får jeg en lige på kassen.

Jeg har været rigtig pædagogisk og sagt jeg ikke vil have han slår, at det gør ondt, vist ham ae istedet for. Så aer han lidt og så kan jeg se den er gal igen og det går saftsuseme stærkt. Så er der en flad på vej igen. Jeg har også fået en sten og en grandkogle i hovedet. Når jeg så taler med store bogstaver griner han bare..

Jeg tror det er usikkerhed fordi jeg bliver sur på ham. Det er stilnet meget af. I 4 dage var det slemt og jeg blev ked af det fordi han slet ikke ville mig og når jeg nærmede mig, gik han og kaldte på sin far eller slog mig. Jeg har ofret al min tid på ham ...


Annonce

... den seneste uge og nu er jeg så inde i varmen igen med kys og kram, men så skal han alligevel lige i går kaste lidt sovs på min arm fra sin ske. Det var helt bevidst og jeg sagde med det samme fra. Han gjorde det ikke igen, men han er virkelig kommet i selvstændighedsalderen.

Jeg mener at have læst eller hørt, at når børn der ellers er meget velfungerende slår en af deres forældre, så er det en prøvelse af forældrenes kærlighed. Altså "når nu jeg slår dig, elsker du mig så stadig ubetinget?". Det giver fin mening, men jeg er da nysgerrig om det er et udtryk for noget andet... Vi ved jo heldigvis at der er mange faser de små skal igennem. Nogle gange svigter min viden mig, og så er det jo godt jeg har dig:-)

Kærlig hilsen
Karoline

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex

Snore i børnetøj

Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.

Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Du har hjulpet mig med at få min datter til at sove i egen seng og sidenhen på eget værelse og det er bare gået SÅ fint! Jeg fulgte dine råd til punkt og prikke og det virkede fra første aften. Jeg er imponeret.

Tak fra Winnie, mor til pige på 8 måneder


Annonce