Annonce

Annonce

Svar: Dagsrytme og brug af sut


3. august 2008

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære forældre

Dejligt at høre at det er lykkes for jer at få jeres lille datter til at bruge sut, det lyder som om at det har taget rigtig lang tid, men at hun nu er glad for den:o)

Med hensyn til vanebetinget afbrudt søvn, hvor barnet vågner når sutten ryger ud, så er det vigtigt at man ikke automatisk putter sutten i munden, hver gang barnet taber den og har brug for hjælp til at komme videre i søvnen. Det er helt naturligt når man begynder at sove dybt, at kæbens muskulatur afslappes og sutten derved tabes. Hvis man som forældre gentagende gange putter sutten tilbage i barnets mund, så lærer barnet at vågner hver gang sutten tabes. Derfor er det vigtigt at I forsøger at få hende videre i søvnen uden sut - især om natten.

I stedet skal hun lære at falde til ro og sove videre ved hjælp af kærtegn, vugge/lulle hende blidt, små beroligende ord "sååå" eller "shhh" som på sigt vil gøre hende rolig og afslappet og dermed vil kunne sove videre.

Jeres datter er 4 måneder nu og i takt med at hun begynder at vise behov for skemad, så vil I naturligt få lidt mere fast rytme og struktur. Det er på den måde at tiden arbejder for jer, da det vil være hensigtsmæssigt at hun tilbydes mad på nogenlunde samme tidspunkt hver dag og at I således har helt fast rytme og rutine omkring det.

Men bortset fra det, så lyder jeres plan for dagen rigtig fin og helt alderssvarende. I skal således regne med 3 lure dagligt som nu, en formiddagslur hvor hun puttes ca kl. 9 en middagslur hvor hun puttes ca kl. 13 og så en lur sidst på dagen, hvor hun puttes f.eks. mellem 17-18 til en powernap og herefter går sent i seng.

At hun gerne vil amme hyppigt tidlig morgen er helt normalt, hvis hun ellers har sovet et langt søvnstræk. Hen på morgenstunden er det derfor fint at du ligger med hende i sengen og lader hende amme, det hun viser behov for.

Du nævner selv at en ændring af jeres ammerytme kunne have betydning og det tænker jeg at du har ret i. Jeg er ikke helt klar over hvordan hendes modenhed i forhold til skemad er, men du kan naturligvis overveje om det er tiden at begynde med lidt grød ...


Annonce

... i løbet af dagen. I givet fald kunne det være fint at starte med lidt til frokost, når hun vågner af sin formiddagslur.

Når du så ammer hende derudover, så er det naturligvis vigtigt at du sørger for at holde hende igang ved brystet. Evt. lægger dig med hende, hvis hun spiser bedre og mere effektivt og koncentreret på den måde. Det kan være en god idé at amme lidt som du gjorde i begyndelsen. Starte med at lade hende spise fra det ene bryst, skifte hende og så tilbyde hende modsatte side derefter. Herefter er hun så klar til at blive puttet.

Når du putter hende, skal du således være sikker på at hun er godt mæt og har fået, hvad hun har behov for og det er så her du giver hende en sut, hvorefter hun med den kan falde i søvn i sin barnevogn eller i sin seng:o)

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre i mors seng

Morgen 7.30: Nogle børn har behov for en ekstra morgenamning her inden de begynder rigtigt på dagen. Hvis din datter ikke har behov for det, men i stedet spiser godt det meste af morgenen i sengen hos dig, så er det rigtig fint.

Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 12: Grød af ris, majs, hirse. Evt med lidt frugtmos som topping, vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Ammes og puttes til middagslur 13-13.30

Eftermiddag 16.30-17: Ammes

Sen eftermiddag powernapper

Aften 18-20 Vågen, opmærksom, bades leger, spiser evt. hyppigt for at fylde sig op til natten.

Puttes til natten med amning eller I kan overveje en flaske med mme eller vælling. Tidspunktet kan variere fra alt mellem 20-22 det afhænger helt af hvor sent hun har sovet sin 3 lur og hvor længe den lur er.

Sen aften 23-01: Ammes ved behov

Nogle børn har rigtig svært ved at overgive sig til søvnen, rigtig svært ved at skifte søvnfase og vågner meget let. Det plejer dog ikke at tage år, men plejer at ændre sig i takt med at barnet bliver mere mobil, oplever mere af verden, spiser mere mad osv. Det er altså et spørgsmål om måneder og ikke om år .. hvis det er nogen trøst:o)

Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Omega-3 og amning

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.

Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...

Læs mere i Babylex

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.

Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder


Annonce