Annonce

Annonce

Brev:

Sovevaner - urolig søvn


4. august 2008

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Sovevaner - urolig søvn

Kære Helen

Jeg har skrevet til dig tidligere vedr. min søns sovevaner m.m. som der fortsat er problemer med.

Vi begyndte på skemad for en måned siden, og det har ikke hjulpet i det store hele. Nogle nætter sover han ok, men andre nætter er han stadig meget urolig. En typisk dag forløber således:

Kl. 6 /7: Vågner og ammes.

Kl. 8: Havregrød med frugt

Kl. 9 /9-30: Lægges til lur og sover som regel en lille time. Tilbydes bryst efter lur men han takker oftest nej

Kl. 11: Grøntsagsmos efterfulgt af frugt. Jeg er begyndt at tilsætte lidt kød eller fisk.

Kl. 12 /13: Tilbydes bryst og lægges til lur. Han sover som regel en 1 times tid – somme tider 1 ½.

Kl. 14 /15: Ammes.

Kl. 16/17: Lægges til lur. Sover ml. ½ til en hel time.

Kl. 17.30: Grøntsagsmos efterfulgt af frugt – igen med lidt kød eller fisk.

Kl. 19.30: Ammes.

Kl. 20: I seng – vågner flere gange

Kl. 23/24: Ammes

Kl. 24 - 06: Som regel flere natlige opvågnigner

Vi er fra sidste uge begyndt at vænne ham fra natamning (ml. kl. 23/24 og kl. 6). Afvænningen gik egentlig ret godt de første 4–5 nætter. Vi havde en nat, hvor han var frygtelig ked af det, men faren fik ham beroliget, og derefter virkede det som om, at han havde accepteret den nye orden.

Over weekenden har han ikke haft den store appetit om dagen – hverken med skemad eller mælk. Jeg har selvfølgelig tjekket hans temperatur, og han har ellers virket glad nok. Disse nætter har jeg droppet den nye rutine fordi jeg har været bekymret for hans væskeindtag, primært pga varmen. Men det bider jo sig selv i halen, for jo mere han spiser om natten, jo mindre sulten er han velsagtens om dagen. Igår var appetitten tilbage, og han spiste og drak rigtig fint over hele dagen, og vi regnede derfor med at natten ville blive ok igen. Men sådan gik det ikke L. Fra i nat genoptager vi natafvænningen medmindre du råder os til noget andet.

Når det er sagt, så tror jeg faktisk ikke, at de natlige opvågnigner handler om sult - jeg har en fornemmelse af, at det er tryghed, uro og fordøjelsen som driller. Når han vågner op, virker han rigtig ked af det og er ikke sådan lige at få til at sove igen – heller ikke altid efter at han er blevet ammet. Jeg frygter derfor, at hans mange opvågninger ikke nødvendigvis forsvinder i takt med, at den nye rutine uden natamning etableres. Og det er jo fortvivlende at tænke på, for så er vi mere magtesløse.

Han er nok ikke jordens mest rolige barn – han er fantastisk sød og iagttagende men han virker som om, at han har meget ...


Annonce

... uro i kroppen. Han har heller aldrig været en super god sover om dagen. Når vi lægger ham i seng om aftenen vågner han oftest 2 – 4 gange i løbet af de næste par timer, hvor han græder og hvor vi skal ind til ham. På de gode dage falder han i en dybere søvn ved 22 tiden og så forløber resten af natten ok med en amning ved 23/24 tiden og så igen om morgenen. På de dårlige og fleste dage fortsætter han med at vågne hele natten.

Har du nogle forslag til, hvordan vi kan skabe nogle bedre nætter for ham? Vi sørger for at geare helt ned, før han lægges om aftenen, og vi har et fast putteritual. Gennem dagen sørger jeg for aktivere ham og tumle med ham samt give ham en masse fysisk kontakt.

For 1 måned siden begyndte vi at introducere ”gode sovevaner” så han kan falde i søvn af sig selv – det går ikke så godt med det. Han græder fortsat en del, og vi er derfor rigtig meget hos ham, når han skal falde i søvn. Skal vi fortsætte med det, eller skal vi give ham lidt længere tid alene også selvom han brokker sig? Han lægger sig ikke i mærkelige stillinger elign, så det er ikke derfor han har svært ved at finde ro/ bliver ved med at vågne. De seneste aftener har jeg sidder hos ham til han faldt i søvn men han fortsætter med at vågne. Han er helt sikkert soveklar kl. 20, så det er heller ikke derfor han ikke finder ro.

Mht. fordøjelsen så er han pt. fast på lactolose fordi han ellers får forstoppelse eller hård mave. Han får ml. 5 – 10 ml. om dagen. Jeg er selvfølgelig ked af at give ham så meget, men det virker som om, at han har brug for det. Derudover prøver jeg at give ham vand over hele dagen, giver ham kost med fibre, samt laver øvelser der er gode for fordøjelsen.

Jeg er så ked at, at min søn græder så meget og har så svært ved at finde ro, og jeg er virkelig begyndt at tvivle på mig selv fordi jeg føler, at jeg gør alt det rigtige men det har bare ikke den ønskede effekt. Jeg ved, at det ikke bare kan tilskrives et tigerspring for det har jo stået på non-stop i mange måneder, og jeg er derfor ved at være bekymret for, om han har en søvnforstyrrelse. Jeg håber derfor, at du kan hjælpe mig med følgende:

- Hvordan kan vi skabe nogle bedre nætter for ham? Kan vi gøre noget op til putning, og hvordan er det bedst at putte ham samt håndtere de efterfølgende opvågninger?

-Har du nogle forslag til hvordan vi generelt mindsker hans uro? Skal jeg lave en anden plan for dagen?

- Er der f.eks. noget litteratur om urolige/sensitive børn som du kan anbefale?

Med venlig hilsen
en noget frusteret mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex

Vaccination

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:

- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1

- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2

- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3

- 15 mdr.: MFR 1

- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)

- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Helen har altid et godt råd og det som overrasker mig mest er faktisk hvor go' hun er til at sætte sig ind i min verden og hvordan hun hurtigt fornemmer hvordan hun skal takle mig som person.

Camilla Martin


Annonce