Svar: Sidde i barnevogn hvornår?
Kære Rikke
De fleste børn vil først omkring 6 måneder alderen være stærke nok i ryggen til at kunne sidde op i barnevogn eller i høj stol. De små ryglæn som barnevogne ofte er udstyret med, så man kan elevere ryggen lidt og barnet derved kan ligge og kigge lidt ud, kan normalt bruges kortvarigt fra 4 måneders alderen.
I liften bør du ikke bruge støtte bag børnenes ryg. I liften bør de ligge fladt. Børn sidder generelt alt for meget og derfor er det vigtigt, at man så vidt muligt lægger dem på maven og siden, når de er vågne, hjælper dem med at bruge sig selv fysisk, så de bliver stærke i nakke og ryg og derved kan sidde. At lejre børnene med puder der kunstigt holder dem oppe, at sætte dem i sækkestol, skråstol og lignende er ikke det bedste for dem og derfor skal brug af disse ting minimeres.
En autostol er nødvendig af sikkerheds hensyn, men den skal af samme grund kun bruges i bilen. Det er ikke en transportstol som kan stilles i indkøbsvogne eller bruges indendøre - når barnet kører ...
... i bil kan det være i autostol, når barnet er inde eller skal sove, bør det ligge fladt i sin lift, seng, på et tæppe på gulvet.
Nogle børn vågner med skrig, men bestemt ikke alle. Derfor kan man ikke sætte tid på hvornår det stopper for jeres vedkommende. Gråden er det lille barns eneste kommunikationsmiddel og derfor den eneste måde de kan fortælle dig at nu er de vågne og nu vil de gerne have mad eller have skiftet ble eller bare tages op og holdes om. I takt med at barnet lærer at kommunikere på anden vis, så vil barnet naturligt også kunne pludre mere end at græde og vil via sit sprog og sin pludrene nuancer fortælle dig hvad der er galt. Det vil således ofte være sådan at du allerede i løbet af de første måneder begynder at kunne høre forskel på børnenes gråd og derfor vurdere, hvad det handler om. Altså at du kan høre om de er sulten, overtrætte eller bare skal nusses og kærtegnes lidt ...:o)
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre, fortsat held og lykke med dine dejlige børn:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

