Annonce

Annonce

Svar: Problemer med middagssøvn


6. august 2008

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Med den alder din dreng har nu, så skal du regne med at han har brug for at sove 3 lure i løbet af dagen, en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen/først på aftenen.

Sammenlagt vil hans dagslure måske vare 5 timer og om natten vil han sove ca 10 timer (naturligvis afbrudt af mælk) og hans samledes søvnbehov vil således være ca 15 timer i døgnet. Det er ofte sådan at børn netop i 3-4 måneders alderen begynder at sove kortere lure i løbet af dagen og have længere vågentid imellem. Det er derfor helt naturligt at din dreng nogle gange vågner op efter en forholdsvis kort lur og der er frisk og i vigør, parat til at lege, opleve verden, bruge sig selv.

Du skal derfor se det som noget helt naturligt at han sover kortvarigt og har brug for længere vågentid imellem sine lure og du skal være opmærksom på ikke at forvente at han sover alt for meget eller at han skal puttes for hurtigt ... :o)

Det er rigtig godt at putte ham i barnevognen og et putteritual er de almindelige ting du gør: Starte med at amme ham, skifte hans ble, amme ham igen, putte ham med en sut og en sutteklud, lægge ham i liften/barnevognen og lulle ham til ro. Der er ikke noget fancy omkring putteritualet, bare være rolig i dine bevægelser, dine lyde "sååå" elller "sshhh", sørg for at han er ammet og har fået mælk og put ham så med en klud, sut eller lignende ved ansigtet, vug ham lidt, tril ham lidt, hvad der nu er behov for.

Giv ham bad i løbet af dagen eller om aftenen. Pas på med en våd klud i ansigtet inden sengetid - det vågner man af, så det er bedre om morgenen :o) Et bad kan være godt fordi han i badet bruger sin krop, bruger sig selv fysisk og får en afslappet velvære efterfølgende ...

Hvis du oplever at han nogle gange vågner for tidligt, altså inden han har fået sovet det han har behov for, så er det sandsynligvis fordi han er blevet forstyrret i sin søvn. Det kan være en bil, en motor eller lignende høj lyd der har vækket ham. Det kan også være en drøm der påvirker ham og gør at han vågner op og græder. Her vil det naturligvis være hensigtsmæssigt at han hjælpes til at sove videre, at du triller lidt med vognen, tager ham op og ammer ham kortvarigt, kærtegner ham og putter ham igen.

Helt små børn skifter søvnfase mellem 30-60 minutter og hvis du ved at han har tendens til at vågne op, når han skifter søvnfase, så vil det være en god idé at du holder dig i nærheden, parat ...


Annonce

... til at vugge vognen lidt eller kærtegne ham blidt, holde hånden på hans krop osv. så hun får ham videre i søvnen inden han vågner helt op.

Det er rigtig dejligt at du fornemmer at have godt med mælk og det vil være rigtig godt, hvis du kan få ham til at spise fra begge bryster med en amning imellem. Vil han ikke det, så er det fint og helt okay, men det er et godt tilbud at give ham, så du er sikker på at det ikke er på grund af tørst at han vågner efter kort tid:o)

Børn skifter søvnfaser hurtigere end voksne, men netop i 3 måneders alderen begynder børn at have flere af de samme søvnfaser som vi voksne har - de kommer dog hurtigere igennem dem.

Normalt når man taler om powernap, så betyder det en lur på ca 20 minutter (fra man falder i søvn). På den tid når vores krop at koble helt fra og vi opnår simpelthen at få fornyet energi - den samme energi, som 1½ times søvn normalt kan give. Det er dog vigtigt at man ved bevidst brug af powernapping ikke sover mere end de 20 minutter fordi der så er risiko for at man kommer ned i den dybere søvn. Det vil ikke få os til at føle os udhvilet, men vil derimod få os til at føle os mere trætte end før.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Børn kan også have behov for at powernappe og vil derfor nogle gange sove meget kortvarigt. Men med den alder din dreng har vil han måske godt kunne nå igennem sine søvnfaser på kun 45 minutter - der sover han faktisk og derfor oplever du også at det nogle gange er svært at få ham til at sove videre. Andre gange kan det dog godt lykkes og som sagt er det helt okay at du forsøger en gang imellem at se om ikke du kan få ham til at sove et lidt længere stræk.

Søvnrytme er ikke noget vi fødes med eller har. Vi fødes med en søvncenter i hjernen men man kan sige at det er lidt umodent og påvirkes af forskelligt ting i takt med at vi bliver ældre. Det er derfor at små børn har behov for hjælp til nogle gange at falde i søvn, behov for hjælp til at koble fra, blive skærmet, lukke verden ude. At ligge lidt mørkt, at få fjernet de stimuli der aktiverer os, er vigtigt for at søvncenteret bliver aktiveret og barnet lærer at sove.

I takt med at din dreng bliver ældre, får skemad osv. vil det blive lettere at følge en fast rytme for dagen. Skemaden gives på samme tidspunkter og det samme gælder så amning og søvn. Jeg håber indtil videre at ovenstående hjælper dig lidt videre på vej og i hvert fald gør dig lidt klogere på søvn og på din dreng:o)

Fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Skråstol

Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.

Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...

Læs mere i Babylex

Brystspænding

Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.

Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.

Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Selvfølgelig har jeg en tilknyttet kommunal sundhedsplejerske, men jeg er super glad for mit medlemskab hos NetSundhedsplejerkse.dk, da der dukker mange spørgsmål op i løbet ugen med en lille ny og jeg kan kun anbefale det.

Camilla Martin


Annonce