Brev:
Hvor meget mad er nok?
Hej Helen.
Du hjalp mig rigtig godt med dit råd til min datter, da hun 6 mdr. gammel klynkede under hvert skemåltid. Nu har jeg brug for dit råd igen.
Hun er nu 9 mdr. og stadig langt fra altspisende. Utilfredsheden og klynkeriet er vi heldigvis sluppet for, tværtimod er hun netop begyndt at sige "mmmhhhh dadi" ("mmhh dejlig") når hun får maden serveret. Hun spiser dog stadig ret meget skemad, og ikke så meget af vores mad. Jeg tænker, at hun nok bare er sen til at modnes til det, og tilbyder hende hver dag både små rugbrødshapsere til frokost og lidt af vores aftensmad, men vi er fortsat nødt til at supplere med skemad (mad på glas, som vi ved hun kan lide og som hurtigt kan komme på bordet).
Når jeg ser de dagsplaner, som både du og Sundhedsstyrelsen foreslår, bliver jeg dog lidt bekymret og ikke mindst stresset. Jeg synes der er vildt mange måltider, og ikke særlig meget tid fx. søvn. I "Mad til spædbørn og småbørn" indgår der inkl. 2 amninger 7 måltider på en dag! Jeg tror slet ikke min datter kan spise så meget, og jeg synes godt nok dagen kommer til at handle om mad, mad, mad.
Der indgår alene 2 måltider inden formiddagsluren, men hvis min datter er vågnet kl 5.30-6.00, så kan hun slet ikke holde sig vågen til at indtage flere måltider og først at blive lagt ud v. 10-tiden. Jeg kan godt indse, at både dine og Sundhedsstyrelsens dagsplaner er forslag og selvfølgelig må tilpasses det enkelte barn, men jeg bliver i tvivl om min datter sover for meget om dagen, og om hun får nok at spise, når vores dag ikke ser helt ud, som de planer du fx. laver for jævnaldrende børn.
Generelt sover hun fint igennem, men er på det seneste gået fra at vågne kl. 5.5.30 til at vågne allerede omkring kl. 4 (nægter her at tage vand af kop!) Det kunne være rart at rykke hendes rytme, så hun ...
... sover bare til kl. 6.00-6.30
Vores dag ser sådan ud:
4-5.30: Vågner og ammes (forsøger dog altid først med sut og tålmodighed). Sover videre til ca. 6.
7: Havregrød (af sødmælk+vand) med frugtmos eller frugtstykker, vand af kop
8-8.30: Puttes til formiddagslur
10.30: Vand af kop, frugtstang (med figen), yoghurt m frugt eller lign.
11.30-12: Skemad + rugbrødshapsere med pålæg, avocado, rejeost og lidt småting til at øve pincetgreb (ærter, blåbær, rejer)+ vand (vil ikke drikke mælk i nogen form af kop eller flaske)
13.-13.30: Puttes til eftermiddagslur
15-15.30:fuldkornsgrød (af sødmælk+vand)med frugt
18-18.30: Lidt af vores mad, men mest skemad - oftest pasta i en sovs (på glas)
19-20: Ammes og puttes til nat
Det jeg gerne vil vide er, om det er meningen, at barnet blot skal smage på de enkelte ting, ved hvert måltid, siden der indgår så mange måltider på en dag? Jeg synes det sværeste ved overgangen fra skemad til familiens mad er at vurdere, om barnet spiser nok til hvert måltid. Mens jeg skriver går det nu op for mig, at jeg måske selv har en ubevidst tendens til at holde fast i skemaden, fordi jeg her har en bedre fornemmelse af, hvor meget hun spiser. Så måske er det lige så meget mig, som min datter, der ikke er moden til at hun spiser vores mad?...hm.
Spørgsmålet er altså, hvor meget hun bør spise til hvert af disse mange måltider, så jeg ved, at hun får nok? Desuden vil jeg også gerne vide, om du tror hun får nok mælk...det er også lidt svært at vurdere, synes jeg.
Generelt er hun meget meget glad, aktiv (kravler ikke endnu, men rejser sig) og meget observant og prøver ihærdigt at sige forskellige ord. Hun er en lille pige, vejer nu ca. 8,3 kg, men er fin og rund.
Hvordan ser dit forslag til dagen ud? Der indgår nok mange måltider, i hvert fald (-;
Mange hilsner
Sofie
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.