Annonce

Annonce

Svar: Problemer med mave og tarme


7. august 2008

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Diana

Det lyder som det helt rigtige valg at tilbyde nan 1 eller nan 2 (som også er fuldgyldig) og så give laktulose ved siden af, for at holde gang i maven.

Problemet med laktulose er ofte at det er meget kvalmt for børn at få direkte i munden, når de har behov for en vis mængde. Derfor kan man med fordel blande det i mælken. Ulempen ved at komme det i mælken er så at man ikke er sikker på at barnet får det hele, i princippet kan der jo være lidt tilbage i flasken, hvis barnet ikke drikker sin mælk helt op ... Det betyder dog ikke noget at tilbyde ham lidt ekstra, hvis han så har gang i maven, I må skrue lidt op og ned efter behov. Maven skal fungere:o)

I har glemt at skrive hvor gammel jeres dreng er nu, men jeg kan regne ud at han må være omkring 5 måneder. Jeg tænker derfor om I er begyndt med lidt skemad, ellers vil det være rigtig godt som supplement til flaske og til at holde maven igang. Jeg vil derfor anbefale jer at tilbyde ham lidt skemad 2 gange dagligt, så han får lidt grød til frokost og få lidt grøntsagsmos til aften.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske med mme

Formiddag 9.30-10: Flaske med mme og puttes til formiddagslur. Kan få sin laktulose i flasken her.

Frokost 12: Grød af ris, majs, hirse, ...


Annonce

... gerne med lidt frugtmos som topping, det kan være sveskemos, pæremos, æblemos eller lignende. Hold igen med banan mos som kan virke lidt forstoppende på nogle børn. Tilbyd ham vand af kop sammen med grøden

Puttes til middagslur ca 13 med en flaske mme

Eftermiddag 16-17: flaske med mme

Powernapper ½ times tid

Aften 18: Grøntsagsmos af gulerod, kartoffel, blomkål, broccoli og lignende milde grøntsager - kan mixes forskelligt. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Puttes til natten med en flaske mme ca kl. 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske med mme, kan spise den mere eller mindre i søvne

Nat: Begynder at kunne undvære flaske midt nat

Det er vigtigt at I starter stille og roligt op med skemaden. Start med 4-5 tsk til frokost og øg langsomt over nogle dag til ½ dl. Når han spiser dette uden problemer, så introducerer I skemåltidet om aftenen på samme måde. Stille og roligt mere og mere dag for dag. Det er således bedre at han spiser 3/4 dl. 2 gange dagligt end 1½ dl. 1 gang dagligt.

Ud over at I via maden skal igang med at regulere og påvirke hans fordøjelse, så er det rigtig fint alt det I gør. Nogle børn har bare lidt mere umodne tarme end andre og skal have lidt mere tid og det er helt okay. De vokser fra det på et tidspunkt :o)

Fortsat held og lykke med ham:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tilstoppet tårekanal

Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.

Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.

Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...

Læs mere i Babylex

CE-mærket

Se efter CE-mærket når du køber legetøj

Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.

Du skal også være opmærksom på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce