Brev:
Sprog og putteproblemer
Hejsa Helen
Så er vi igen på banen med et par spørgsmål til dig.
Emilie er nu blevet 18 måneder og er en værre badutspringer der afprøver og genprøver alle grænser. Det giver både grin og gråd, dårlige nerver hos forældrene (i dag stod hun lige pludselig helt oppe på højstolens sæde....).
Hun prøver sig selv motorisk og er rigtig god. En smule motivation og hun prøver igen og igen til projektet lykkes. Hun slår kolbøtter, er bevidst om tissetåre i bleen (peger og siger a det).
Hun har sovet på eget værelse i 5 måneder. Vi bader, hygger med et par pixibøger, siger godnat til bamserne og bliver puttet i sengen. Hun har en lille vågelampe tændt og døren står let åben til hun sover. Der plejer at gå et kvarters tid så sover hun. Nogle gange brokker hun sig lidt men et lille schhh er nok. Vi har fået far hjem et par måneder efter 8 måneder hvor han kun har været hjemme i weekenden.
Om det har nogen sammenhæng med fars hjemkomst ved jeg ikke men nogenlunde samtidig begyndte vores puttebøvl. Pludselig næsten fra dag til dag begyndte hun at pjevse ved putningen. Ikke lige når vi går men efter ca 5 min. Vi har så siddet lidt hos hende til hun sov efter max 10 min. Gradvist er det nu sådan at hun springer op og kigger når vi går mod døren og græder højlydt. Når vi så går tilbage så leger hun rundt, dytter næser, laver grimasser osv. Så går vi igen og hun græder igen. Vi har ladet hende græde i intervaller hvilket fører til op til 1½ times gråd og en mor og far der hver 3. minut har været inde og vende. Hun sover først når vi har siddet hos hende lidt.
Det der er mit dilemma er lidt at jeg nogle gange føler hun ikke er bange for noget men bare synes det er hyggeligt at vi er der. Andre gange virker det som om vores til og fra metode bare gør hende mere utryg- for så skal hun jo virkelig holde øje med om vi går eller ej. Derfor har vi brugt til og fra metoden en uges tid. Eftersom det ikke har givet effekt har jeg nu overgivet mig og sidder hos hende til hun sover.
Om ...
... dagen er hun også blevet meget morpjevset. Hun er glad nok og kan sagtens lege selv - men det er f.eks kun mor der må sætte hårspænder i, hælde mælk op osv. Ellers græder hun højlydt. Far har passet da dagplejen har ferie og det er under store protester jeg går. Men så snart jeg er ude er der intet og far er den bedste i verden.
Hun er meget glad for mig og der er ingen tvivl om at jeg er den foretrukne til alt. Hvilket vel heller ikke er så mærkeligt da vi har været alene i så mange måneder. Det jeg er lidt træt af, er sådan set at hele vores aften nogen gange bliver opslugt af at sidde og lade som om man sover. I dag tog det f.eks. 1½ time. Jeg prøvede at gå ud på et tidspunkt fordi jeg følte hun pjattede rundt hvilket resulterede i vild gråd, fremstrakte arme osv. Måtte så holde hånd i lang tid før hun faldt til ro igen.
Jeg ved godt at det måske bare er alderen og vi kommer helt sikkert igennem det, men gud hvor er det svært at vide om hun bare snor os om en finger eller om hun virkelig er utryg. Det der er lidt mystisk er f.eks. at nogle dage er der ingenting. Så sover hun bare. Eks. hvis mormor putter herhjemme. Eller som den anden dag hos mormor hvor jeg var med - legede hun bare rundt og lå og snakkede som hun plejer. Så nogle gange virker det simpelthen som om det er os hun prøver af. Andre gange som om vi ødelægger hele hendes verden ved at gå.
En lille anden ting er at hun ikke bruger ret mange ord endnu. Mange bekendte synes det er lidt ifht. andre. Hun er kvik nok, forstår alt! (lidt for meget nogengange). Hørelsen fejler ingenting. Hun bruger stort set kun a det, vov vov, me (mere/mor/igen), bar (far). Og det har været det samme i ca to måneder. Der sker ligesom ikke noget rent sprogligt. Vil bare høre om det er normalt eller? Tænker lidt at hun bruger øverste etage på motorik i stedet lige pt. for det bliver godt nok udforsket.
Det blev langt - men det er så svært at forklare de små nuancer. Håber det gav mening.
Mange sommerhilsner
Emilies mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.