Svar: Hvordan med sengetid?
Kære Lisbeth
Som du selv skriver,- når tingende kører og I alle trives, hvorfor så lave det om?
Efterhånden som din søn begynder at skulle have anden mad end amning, så vil hans rytme sandsynligvis også ændre sig. Samtidig med at han bliver ældre, får han også flere og flere stimuli i løbet af dagen og vil dermed blive mere og mere træt. Nogle børn trives dog længe med at være vågne om aftenen, og sove mere i løbet af dagen, og hvis det passer ind i jeres rytme, er der jo ikke noget i vejen for dette.
At have et barn der er vågen til kl 22-23 bliver først et problem, hvis barnet skal til at passes ude, eller hvis forældre synes de mangler 'voksentid' om aftenen og så må man gå ind og lave det om. Det kan man godt begynde på i 3 mdr´s alderen, men det kommer jo helt an på, hvordan man som forældre har det.
Jeg tror det er meget vigtigt at man som forældre er enige om, hvordan man gerne vil have det skal være. Hvis man som ...
... forældre er enige om, hvad der fungerer i ens egen familie, så er det også lettere at sige til den øvrige familie, som måske kommer med bemærkninger om børns faste sengetider mv., at 'det fungere for os'.
Jeres søn får så vidt jeg kan se en sammenhængende nattesøvn idet han sover fra 22-23 til kl 6-7 næste morgen. Det er meget fint i forhold til hans alder. Hvis man putter et barn på hans alder i seng kl. 20-21 i stedet, så vil han sandsynligvis også vågne midt på natten for at få mælk der. Man kan dog nogle gange være heldig at man kan rykke barnets mønster ved at putte det tidligere og så amme om natten og få barnet til at sove videre, og det kan I godt prøve. I givet fald vil han så højst sandsynligt begynde at sove kortere om dagen, men igen vil han så også blive trættere om aftenen og kunne blive puttet lidt før.
Mit råd er derfor at I snakker om, hvordan I gerne vil have det hos jer og så arbejder ud fra dette.
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

