Svar: Skemad - det går bedre med grød end grøntsagsmos
Kære Maiken
Det lyder som om at I er kommet rigtig godt igang med skemaden og dine tanker og måden at gribe det hele an på lyder rigtig fint.
Det er også en god idé at bruge risgrød som basis i stedet for f.eks. kartoffelmos og så bruge gulerodsmos, ærtemos og lignende som topping og stille og roligt lade grøntsagerne udgøre en større del. Du fortæller dog at din datter har lugtet lunden og er svær at snyde ...
Jeg tænker at hun lyder rigtig glad for det lidt søde og derfor foretrækker grøden fremfor mosen. En måde at komme igang på kan derfor være ved at tilbyde nogle af de lidt sødere grøntsager. Man kan købe "sweet potatoes" som er sødere end almindelige kartofler. Andre sødere grøntsager kan være gulerod, ærter, majs, græskar, jordskokker og i takt med at din datter bliver 6 måneder kan du begynde med f.eks. pastinak, persillerod og knoldselleri der bliver søde i smagen, når de bliver tilberedt.
Nogle gange kan man også være heldig at få barnet til at spise grøntsagsmos hvis man køber de industrielle ...
... produkter på glas og så er man igang og kan stille og roligt komme lidt af sine egne grøntsager i og således overgå til almindelig familiemad. Det lyder som en rigtig dejlig mos du selv laver, så mon ikke hun på et tidspunkt vil begynde at synes om det. Det er jo også sådan at ligeså snart hun bliver 6 måneder, så kan du lave lidt sovs med sødmælk og hælde over, generelt bruge lidt sødmælk i madlavningen og så vil hun måske synes bedre om det ...:o)
Jeg tænker det er fint at tilbyde din datter skemad 2-3 gange dagligt, - grød bør her max udgøre to af dagens måltider, så at give hende 2 x grød og så tilbyde en gang grøntsagsmos er okay - så må du lade hende spise det af grøntsagsmosen som hun vil have. Det er meget fint at du supplerer med en flaske lidt tid efter og sammen med skemaden skal du naturligvis give hende vand af en kop.
Håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, som sagt lyder det som om at I er godt igang og hun bare skal have lidt tid, så prøv fortsat med grøntsagsmos men giv hende også gerne grød.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

