Brev:

Pylret, sovning og mad

---

Kære Helen.

Vores dreng er netop fyldt tre år - vi er i tvivl om han trives godt nok i dagligdagen og vi synes nogle gange, at hans opførsel er mere lig en 1-årig end en tre-årig... Han er enebarn, men der er en lillesøskende på vej om fem måneder.

Sprogligt og motorisk vurderer vi, at han er alderssvarende og har udviklet sig rigtig flot det seneste halve år.
Der er specielt tre punkter, hvor vi er i tvivl: Han er meget pylret så snart forældrene er i nærheden; han sover meget (her i ferietiden hvor der er ro til en lang middagslur 14-15 timer i døgnet); og mad.

Vi venter på en børnehaveplads til ham, så han går stadig i vuggestue. I vuggestuen siger de altid, at han har det godt, trives og så småt begynder at interagere med de andre børn. Det er jo dejligt. Når han kommer hjem fra vuggestuen er han træt, og vi giver ham selvfølgelig ro til at slappe af og lidt mad, hvis han er sulten. Men samtidig er han ofte meget pylret fra vi kommer hjem fra vuggestuen til han skal i seng: Han kan ikke overskue ret mange ting og vil have hjælp til det hele (”jeg kan ikke selv, mor skal gøre det”). Dette er også tilfældet i weekender og ferie, dog i lidt mindre grad. I weekender og ferier får han ro til at sove alt det han vil, så her kan det ikke skyldes søvnmangel.

Vi har talt om, om hans pylrethed måske er en måde at få (endnu) mere opmærksomhed på. Men er alligevel i tvivl – eksempelvis havde jeg afsat hele formiddagen til at lege med ham, der var ingen pligter, og alligevel er drengen meget pylret, vil hele tiden være sammen med mig (opmærksomhed), men er tydeligvis ikke helt tilfreds alligevel. Jeg prøvede at aflede ham ved at tage ham med ud i haven, hvilket han plejer at være glad for. Men han gad ikke og gik ind efter fem minutter. Og pylleriet fortsatte…

Han er pylret både herhjemme og når vi er ude, hvad enten det er på frilandsmuseum eller hos bedsteforældre (dog mest når forældrene er der): Har ikke rigtig lyst til noget og er sur.
Vi er ved at blive desperate over den pylrede og sure dreng, og har på det seneste sat nogle mere konsekvente grænser for ham, for at se om det kan afhjælpe situationen. Det har ikke hjulpet endnu, han brokker sig bare endnu mere over, at mor og far sætter krav til ham.

Generelt er vi nok meget ”på” ham (og nogle gange helt sikkert for meget). Med dette ...

---

---

... mener jeg, at vi ofte spørger ”hvad har du lyst til at lege”, eller at vi voksne selv foreslår lege han kan lege – selvom han måske egentligt ser ud til at trives i sit eget selskab.

Er det normalt at en dreng på tre år er så pylret og ”uselvstændig”? Hvad kan vi gøre for at afhjælpe det – det er en utilfredsstillende situation for både drengen og forældrene.

Vores dreng har altid været en god sover – det ligger til familien – men vi er i tvivl, om han er ”for” træt. Til hverdag sover han ca. 12 timer i døgnet, her i ferietiden hvor der er to til en god middagslur 14-15 timer. Vi tænker selvfølgelig også, om der er en sammenhæng mellem hans pylrethed og træthed. Selvfølgelig er han mere pylret, når han er træt, men er det ”normalt” for en tre-årig dreng at sove op til 15 timer i døgnet?

Vores dreng er meget kræsen. For et års tid siden spiste han lidt varieret – pasta, kødsovs og lasagne med grøntsager. Det gør han ikke mere. Til hverdag spiser han brød (knækbrød og boller) med smør, æbler og drikker mælk. På gode dage vil han spise hvidløgsost. I vuggestuen spiser han en lille smule mere – som regel rugbrød med leverpostej og han kan f.eks. smage på kartofler og pølse (men ikke spise sig mæt i dem).

Han får selvfølgelig en vitaminpille hver dag, men vi er i tvivl om, hvorvidt hans ernæring er god nok til at udvikle sig til et sundt barn, også på sigt?

Drengen virker nærmest utryg ved at komme hen til middagsbordet, når vi skal spise. Han reagerer altid voldsomt, når vi siger, at der er mad, og vi lader ham komme selv, efter vi har sat os – det tager måske et minut eller to. Vores nyeste (!) strategi er, at forsøge at skabe god stemning ved bordet. Dvs. fokusere på, at vi har det rart sammen og at drengen evt. kan få et stykke knækbrød med smør, fremfor at han skal smage på maden. For det første er det ikke til at holde ud at have den meget dårlige stemning og skrig og skrål ved middagsbordet. For det andet tror vi ikke på, at vi nogensinde kan få lokket noget andet mad i ham, hvis stemningen ikke er hyggelig.

Vi mangler dog et kvalificeret bud på, hvad der kan være den rigtige vej frem ifht. at få udvidet vores drengs spise-repertoire, da vi selv er blevet noget rådvilde over for denne udfordring – hvad vil du foreslå??

Vi glæder os til at læse dit svar!

Venlig hilsen
De to forældre

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---