Svar: Kolik, mad, sovevaner
Kære Magnus' mor
Dejligt at høre at det går bedre og at kolikken er på retur. Det må give en del mere ro i jeres lille hjem:o)
Det lyder fint at du nogle gange prøver at putte Magnus vågen og berolige ham til søvn ved at lægge en hånd på hans krop. Atter andre gange vil han dog ikke kunne falde i søvn på denne måde, men vil fortsat have behov for at blive lullet til ro og først blive lagt, når øjnene er lige ved at falde i.
Det er fint at gå en gang om dagen med ham i barnevogn, så han også lærer at sove der. Hvis han er en time om at falde i søvn og bare ligger og kigger, så tænker jeg at du måske forsøger at putte ham for tidligt og skulle prøve at gå med ham senere, så indsovningen ikke varer helt så længe.
Du kan også forsøge at trille barnevognen lidt, standse og når han så giver lyd fra sig, trille lidt igen. På den måde kan du være heldig at lære ham at sove uden at vognen skal køre hele tiden.
Med hensyn til flaske og vælling, så er det sådan at vælling er en tilskudsblanding og ikke noget som børn skal have. Nogle forældre oplever at det har effekt, andre at det ikke gør nogen forskel og hvis barnet trives på amning og mor og barn er glade for dette, så er der ingen grund til at introducere vælling, så kan man i stedet starte med en grød og vællingen kan således springes helt over.
Hører man til de kvinder, som med sig selv ved at de ikke vil amme til barnet er 12 måneder eller mere, men gerne vil have at barnet tager en sutteflaske, så skal man være opmærksom på at man ikke skal introducere flasken for sent. I givet fald risikerer man at barnet fravælger flasken og foretrækker den ægte vare. Hvis I således ønsker at jeres datter skal kunne blive passet af far og der få en flaske og mor skal kunne være væk i længere tid, så vil det være relevant at overveje en flaske inden ...
... natten.
Modermælkserstatning mætter normalt mere end modermælk og det betyder at børn der får flaske ofte spiser lidt færre gange i døgnet end børn der ammes. Det betyder derfor også at nogle oplever effekt af en flaske modermælkserstatning (eller vælling) om aftenen - nogen garanti er der dog ikke.
At få en flaske med mme eller vælling mætter normalt mere end skemaden og dette fordi barnet jo indtager en ret stor mængde. Det er således normalt at barnet drikker 150-200ml mme af en flaske, mens barnet i begyndelsen kun indtager 4-5 tsk. skemad. Det går således lidt længere tid inden man oplever effekt af skemad.
Det er også sådan at barnet så vidt muligt skal fyldes op i løbet af dagen og netop med den alder Magnus har nu, så vil han måske spise lidt mere uroligt ved brystet i dagtimerne, fordi han er mere opmærksom på verden omkring sig, drejer hovedet bevidst efter lys og lyd osv. og derfor ikke koncentrerer sig helt ligesom tidligere. Derfor søger han naturligt brystet mere om natten, for væske og mælkebehovet skal jo stadig dækkes. du kan derfor ved at amme hyppigere, amme fra begge sider med skiftning imellem osv. forsøge at fylde din dreng så meget op om dagen, at han ikke behøver søge brystet så hyppigt om natten.
Med hensyn til opvågning, gråd og uro tidlig morgen, så kan dette skyldes forskellige ting. Måske har han lidt mavekneb, måske behov for tryghed, måske vågner han af en drøm, måske er han lige på det tidspunkt i en urolig søvnfase og har brug for hjælp til at holde fysisk sammen på sig selv for at komme videre i søvnen. Det vil være en god idé at du allerede, når du fornemmer at han begynder at røre på sig, lægger ham til brystet og giver ham mælk, hvorefter han så kan sove videre til I skal op og dagen begynder.
Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder

