Annonce

Annonce

Svar: Mad - Er vores rytme ok?


9. august 2008

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Maria

Det lyder umiddelbart som om at I har en fin rytme for dagen, han sover det han har behov for og får mange små måltider. Der er dog lidt du kan ændre på og mine forslag kommer her.

For det første tænker jeg at det vil være rigtig godt, hvis du kunne forsøge at lære Mikas at drikke vand af en kop i stedet for af en flaske. Det er fint at bruge flasken en gang imellem, hvis det sikrer ham et større indtag og han har brug for dette, men det er vigtigt at han også lærer at drikke af en kop.

Derudover tænker jeg at det vil være rigtig godt, hvis du kunne give frugt som mellemmåltider og i stedet tilbyde f.eks. grøntsagsmos som supplement til hans rugbrødshapsere. I takt med at han så bliver bedre til at tykke, så kan han få kogte grøntsager i stykker og øve sit pincetgreb. Grøntsagsmos kan også bruges som smørbart pålæg og du kan købe mos fra glas eller bruge rester fra aftensmaden, hvad du nu synes passer jer bedst.

Det er helt fint at du ammer ham 2 gange dagligt og supplere med mme i grød og mos, fordi du jo også giver vælling til natten og det tæller med i mælkeregnskabet. Fik han ikke vælling ville det være godt at amme 3 gange dagligt, men det behøver du ikke nu. Du kan naturligvis fortsat forsøge at tilbyde kold eller lun mme af kop for at se om han vil drikke det, du kan også forsøge med lidt sødmælk. Derudover kan du evt. også begynde med lidt tykmælk eller lignende surmælksprodukt. På den måde dækker du også hans mælkebehov, det er bare vigtigt at komælk ikke udgør for stor en del i forhold til modermælk og ...


Annonce

... modermælkserstatning/vælling.

Det er rigtig fint at du bibeholder amningen sen aften, da han tydeligtvis har behov for denne amning og spiser rigtig godt der.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop

Formiddag 9-9.30: ½ banan eller anden frugt, frisk frugt eller frugtmos, ½ bolle med smør

Puttes til formiddagslur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Frokost 11.30: rugbrødshapsere med smørbart pålæg, makrel, sildepostej, tun, rognguf, smøreost, leverpostej mv. Suppleres med grøntsagsmos fra glas eller rester fra aftensmaden, det kan være lidt mos eller lidt ris med sovs, små stykker af indmaden af en frikadelle, godt kogte pastaskruer og lignende. Vand af kop.

Puttes til middagslur 13.30-14 evt med vand af flaske, hvis det hjælper til bedre at falde til ro og han har behov for den ekstra væske for at maven fungerer.

Eftermiddag 15.30-16.00: Flerkornsgrød med frugtmos, eller f.eks. en lille portion tykmælk med frugtmos, ½ bolle med smør, ½ banan eller anden frisk frugt. Vand af kop

Aften 17.30-18: Mere og mere familiemad, ris, pasta, kød, fisk sovs af forskellig slag, grøntsager. Noget moset og noget i stykker og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad. Vand af kop.

Puttes til natten med en flaske vælling ca 19.30

Sen aften 22-22.30: Ammes fra begge bryster

Som sagt er planen og rytmen du har sendt fin og du kan se at det ligner mit forslag meget. Jeg har dog indført lidt ændringer, som jeg håber hjælper jer lidt videre på vej. Der sker jo rigtig meget her i 8-9 måneders alderen:o)

Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Regntøj

Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.

Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.

Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...

Læs mere i Babylex

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Som saedvanligt: Tusind tak for dine dejlige raad og brugbare viden! Det er fantastisk at have dig

Mange hilsner
Camilla


Annonce