Svar: Besvær med fordøjelsen
Kære Mathias' mor
Det lyder som en rigtig god idé at tilbyde Mathias lidt laktulose. Børn der er for tidlig født har ofte lidt umodne tarme og jeg tror faktisk aldrig jeg har mødt et for tidligt født barn, som ikke på et eller andet tidspunkt har haft behov for laktulose .... det er altså mere reglen end undtagelsen at de har behov for det:o)
Laktulose skader ikke, det gør ikke tarmen doven, påvirker ikke tarmens bevægelser og barnet bliver på den måde ikke afhængig af laktulose. Det virker derimod ved at gøre afføringen i tarmen blød, så det lettere passere i gennem systemet og det lyder som den virkning jeres dreng har behov for, så I slipper for bouillonterninger i bleen :o) - tak for den sammenligning :o) Han lyder til at presse meget og bruge mange kræfter på at komme af med afføringen og det synes jeg er synd. Sandsynligvis vil det at han får lidt bedre gang i maven også påvirke hans luft i maven og problemer med at skulle bøvse:o)
I kan give ham 1ml laktulose pr kg han vejer og gerne fordelt over 2 gange dagligt. Da han nu vejer ca 7.5 kg, så vil det være rigtig fint at tilbyde ham 3½-4 ml laktulose morgen og aften og så må I regulere ind så det passer til ham og konsistensen af afføringen er blevet mere lind og let at komme af med.
Det er derudover rigtig fint at variere hans indtag af mad og du må gerne forsøge med lidt brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg. Sildepostej, makrel, rognguf, tun, smøreost, leverpostej og lignende er fint at foresøge med. Ved siden af dette skal han fortsat have grøntsagsmos, så du er sikker på at han bliver mæt nok og får sit energibehov dækket. Han må altså gerne tilbydes lidt brød inden 8 måneders alderen, hvis han kan tygge det. Det er helt okay.
Med hensyn til gnavemad og tænder, så er det rigtigt at I skal have ham under opsyn, når han sidder med noget selv. Han kan meget let bide et stykke af, der sætter sig fast i halsen. Derfor kan det være en ...
... fordel at tilbyde f.eks. lidt blødere frugt, som appelsinbåde, kiwi, blommer, fersken, nektarin, melon og lignende, i stedet for f.eks. æble, som er hårdere og derfor knækker lettere ...
En plan for dagen, når du begynder at arbejde og far tager over, kan se således ud. Jeg har indført lidt mere mad med bid i:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7-7.30: Havregrød lavet med sødmælk og smørklat eller med mme, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos, frisk frugt i hånden, det kan være f.eks. appelsinbåde, kiwi, melon, fersken eller lignende blød frugt. ½ bolle med smør at gnaske lidt i. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur 9.30-10
Frokost 11.30-12: Rubrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg og suppleres med grøntsagsmos. Kan også tilbydes rester fra aftensmaden, det kan være stykker af indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle), godt kogte pastaskruer, ½ hårdkogt æg mv.
Puttes til middagslur 13.30
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, ½ bolle med smør eller lignende kan også bruges, ost i stænger, vand af kop
Aften 18: Mere og mere familiemad, ris, pasta, kød, fis, grøntsager, sovs af forskellig slags. Han må få stort set det hele, naturligvis fortsat meget moset og lidt i stykker. vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19.30
Sen aften 23-24: Ammes i søvne
Det er en fordel at bibeholde amningen sen aften, da det giver en roligere nat og samtidig også sikrer ham et vist mælkeindtag selvom du begynder på arbejde. De fleste børn vil være omkring 10 måneder inden de begynder at kunne undvære denne amning helt og i stedet nøjes med at få en tår vand, når og hvis de vågner. I en alder af 8 måneder vil det være relevant med 3 amninger dagligt og det kan for jeres vedkommende fint være aften, sen aften og tidlig morgen:o)
Jeg tror jeg er kommet igennem det hele nu, håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!

