Annonce

Annonce

Svar: Gåstol - 8 mdr.


11. august 2008

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Maria

Dejligt med et kort og præcist spørgsmål:o)

Det kan ikke anbefales at sætte barnet i en gåstol - heller ikke selvom de rigtig godt kan lide det og synes det er sjovt ...

Børn har bedst af at være på gulvet. Det er på gulvet, i maveliggende stilling at barnet bliver stærk i sine muskler og barnet skal nok rejse sig og begynde at gå, når det er parat til det. Det er på gulvet i maveliggende stilling at barnet lærer at kravle og netop det at kravle, at kunne krydskoordinere er meget vigtigt. Det handler om at barnets to hjernehalvdele skal arbejde sammen og det har betydning for barnets indlæring senere hen.

Ved at være på gulvet, rulle og krybe,- kæmpe sig rundt, vil barnet styrke sine muskler og blive stærk. Ved at blive placeret i en stol, vil der være noget der holder barnet og barnet vil derfor ikke styrke ryggen.

Da børn er meget glade for at være i en gåstol, så medfører brugen af gåstol en risiko for at barnet helst vil opholde sig der og helt mister lysten til at være på gulvet. Samtidig vil barnet kunne få en forkert oplevelse af, hvordan ting hænger sammen. Der er f.eks forskel på at støde ind i ting, når man sidder i en stol, som tager fra, end hvis man selv ...


Annonce

... kravler rundt, falder og skal op igen. Det har også betydning for barnets sanseudvikling og forståelsesramme at det ikke er i en stol at barnet f.eks. rammer en bold. Et barn der får fat i en bold med hænderne vil opleve dens runde form og lære at den triller væk når den tabes eller bevidst trilles. Det er en erfaring, en oplevelse som barnet ikke får i gå stolen.

Til sidst kan nævnes at en del af de børn der sidder meget i gåstol begynder at gå på tæer, ofte fordi de har svært ved at nå gulvet med flad fod. At lære at gå på tæer er uhensigtsmæssigt, når barnet skal til at gå rigtigt uden stolen til at holde sig. Børn skal kunne gå på flad fod for at lære at gå rigtigt.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Som du kan høre er jeg ikke den store fortaler for gåstole, men det er selvfølgelig jer der som forældre skal vurdere, hvad I mener er bedst for jeres barn. Min personlige holdning er at når barnet bliver så stort, at det har muskulatur og kræfter til at komme lidt omkring, så er det langt at foretrække at give barnet en gåvogn i stedet. Det vil sige en vogn som barnet skubber foran sig, når det skal lære at gå og ikke en stol, som barnet sidder i.

Håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Pusleplads til baby

Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.

- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.

- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...

Læs mere i Babylex

Legetøj til baby og børn

Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.

Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Allerførst vil jeg gerne sige dig tusind tak for dine hurtige og uddybende svar, og fordi du tog mine bekymringer alvorligt. Det var lige, hvad jeg havde brug for.

Mor til Agnethe 5 måneder


Annonce