Annonce

Annonce

Brev:

Uro, søvn


12. august 2008

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Uro, søvn

Hej Helen,

Tak for dit sidste svar. Min datter er nu 6 mdr og sover super godt om dagen. 2 lure af ca. 2 timer, eller 1 lang lur om formiddagen og 2 lidt kortere om eftermiddagen. Bliver lagt til første lur ca 1,5-2,5 time efter hun er vågnet - alt mellem kl. 8 og kl. 10. Man er ikke i tvivl om hvornår det er, for hun siger som en traktor, når hun bliver træt og er klar til at putte :-).

Næste lur er normalt ved 13-14-tiden og nogle gange får hun en lille lur ved 17-18-tiden, hvis hun er helt færdig og ikke kan klare mere! Hun elsker disse middagslure hvor hun får lidt at spise (ammes) og derefter køres en lille tur i barnevognen. Nogle gange sover hun næsten, når hun lægges andre gange ligger hun og smiler lidt og drejer så hovedet og falder som regel meget hurtigt i søvn. Det er bare skønt at se hende så tilpas og hele dagen er hun også bare så glad og smiler og griner næsten hele tiden.

MEN om aftenen går det knapt så godt! Hun bliver stadigvæk næsten ammet i søvn nogle gange. Andre gange trækker hun sig selv væk og bliver så lagt i sengen. Hun ruller næsten altid om på siden og det er her problemet opstår. Enten falder hun i søvn med benene ud igennem tremmerne eller også ruller hun videre om på maven og bliver så ked af det og vågner! Jeg prøver at hjælpe hende med at lægge hende til rette og holder en hånd på brystet for at få lidt ro på hende og nogle gange virker det næsten, men så ender hun alligevel næsten altid til sidst på maven.

Det samme sker om natten - hun vågner og græder og når jeg kommer ind til hende ligger hun næsten altid på maven! Hun kan ofte kun trøstes ved brystet og falder næsten i søvn igen, men lige så snart jeg lægger hende, så ruller hun rundt igen! Når jeg har forsøgt det nogle gange, så ender hun i vores seng, hvor hun sover mere roligt. Måske fordi hun ligger op af mig ..? Har ...


Annonce

... du et godt råd til hvordan vi løser dette?

Desuden vågner hun næsten altid efter 1/2 time til 1 time efter vi har puttet hende - lige meget hvornår hun er blevet puttet og lige meget om hun har sovet 3. lur eller ej! Vi har et putteritual og jeg tror ikke hun er i tvivl om hvornår hun skal sove. Hvis hun er ked af det, fordi hun er træt, så bliver hun helt rolig, når vi tænder for godnat-musikken!

Hun får stadigvæk kun grød 2 gange om dagen og en gang vælling inden sengetid. Jeg har prøvet med mos, men det gider hun ikke og det er som om hun også har mistet lidt af interessen for grøden efter vi har prøvet med mos. Hun var ellers vild med grøden før det!! Til gengæld er hun vild med hendes tud-kop. Hun kan næsten selv drikke af den og drikker rigtig meget vand. Vi har prøvet at vente med at give hende den til efter maden, da det næsten ikke er til at få den fra hende, når hun først har fået den i hænderne :-)

Jeg har forsøgt med at 3. måltid, men indtil videre har hun afvist, også selvom det bare er grød. Hun kan godt lide at smage på alt, og elsker at sidde med lidt frugt eller en gulerod eller lign. i hånden. Dog bliver hun nogle gange lidt sur, når hun ikke kan knase guleroden ligesom os!!

Hun elsker at sidde i sin højstol og også at sidde op i barnevognen. Hun rykker helt frem, så hun kan kigge til alle sider og så sidder hun ellers der og smiler og griner til alle! Hun kan ikke selv komme op og sidde uden hjælp fra os eller noget at holde i, men når hun først sidder, så kan hun trække sig op til stående, men kan selvfølgelig ikke helt holde balancen :-)

Hun vil bare hele tiden mere end hun kan og bliver sur, når det ikke lykkes.

Hvad kan vi gøre for bedst et hjælpe hende gennem denne fase og hvad kan vi gøre om aftenen og om natten udover at tage hende ind i mors og fars seng?

Med venlig hilsen
Kia

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fedt

Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.

Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.

I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...

Læs mere i Babylex

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Alleførst: Tusind tak for dit sidste svar - det er virkelig guld værd med professionelt svar og en "second opinion" :)

Med venlig hilsen
Natasha, mor til pige 4 måneder


Annonce