Svar: Ærter og majs
Kære Marie
Du kan godt lave mos af både ærter og majs, det er dog sådan at de skal koges godt og især majs kan være lidt svære at fordøje. Majs består af meget stivelse og en meget hård skal og det er svært at nedbryde i tarmsystemet. Men når de koges så kan barnet bedre fordøje dem og udnytte stivelsen.
Du må gerne lave mos af både ærter og majs til din dreng. Mange børn elsker smagen af disse fordi de er lidt sødere og det kan de jo godt lide. Du kan blande lidt kogte ærter og majs i mosen sammen med andre grøntsager, det er helt fint.
Sundhedsstyrelsen har i deres bog "Mad til spædbørn og småbørn" opskrift på en ærtemos, som kan bruges som smørbart pålæg på rugbrød - så helt tosset er det nok ikke :o)
Opskriften kommer her:
Ærtemos
250 g fine, frosne ærter
1 fed ...
... presset hvidløg
2 spsk. god olie
lidt af kogevandet
1. Kom de frosne ærter i en gryde, og hæld kogende vand
over, til de netop er dækket.
2. Tænd for gryden, og læg låg på. Kog ærterne i 5 min.
3. Hæld de kogte ærter i en sigte, som hviler på en skål.
Gem kogevandet.
4. Kom ærterne i et blenderglas sammen med presset
hvidløg.
5. Blend ærterne samtidig med, at olien hældes i.
Tilsæt lidt af kogevandet og blend til en helt cremet
konsistens. Smag til med salt og peber.
Tip
Ærtemosen kan bruges som pålæg på rugbrød, grovboller
eller som sandwichfyld eller den kan spises til kartoffelmos
eller grøntsagsmos eller bruges som dip til kød, fisk og rå
grøntsager.
Ovenstående er fra bogen "Mad til spædbørn og småbørn", sst. 2006.
Fortsat held og lykke og god appetit:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"

