Annonce

Annonce

Svar: Søvn og indkøring


12. august 2008

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Mor og Far

Det lyder umiddelbart som om at jeres dreng har haft behov for at sove lidt ekstra i en periode, men nu godt kan nøjes med lidt mindre søvn og jeg tænker derfor at hans protest mod at skulle sove om aftenen, måske handler om at I ikke helt har ramt det rigtige tidspunkt at putte ham på.

Det er fortsat relevant med to lure dagligt, de fleste børn er mellem 12-18 måneder inden de kan nøjes med kun en lur. Gennemsnitlig vil jeg mene at jeres dreng har behov for sammenlagt at sove måske 2½ time i løbet af dagen og 11-11½ time om natten - altså sammenlagt 13½-14 timer i døgnet. Det vil således være rigtig fint, hvis han sover en times tid om formiddagen og 1-1½ time over middag og så bliver puttet omkring kl. 20 og står op kl. 6.30 ... naturligvis med plads til lidt fleksibilitet :o)

Det vil således være rigtig godt, hvis I kunne forsøge at køre en plan for dagen, som tager hensyn til dette. Planen kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes

Morgen 7.30: Havregrød lavet med sødmælk og smørklat. Sødmælk af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ½ banan eller anden frisk frugt, ost i stænger eller lignende at gnaske i. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur ca kl. 10 og sover her 1 lille times tid

Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt pålæg. Evt. supp. med grøntsagsmos, gerne rester fra aftensmaden, - kogte pastaskruer, stykker af frikadelle osv. Vand af kop.

Puttes til middagslur ca 13.30 og sover her 1½ time.

Eftermiddag 16: En portion tykmælk med frugtmos, ½ bolle med smør, ½ banan, frisk frugt, ost i stænger osv. Vand af kop.

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Fortsat noget der er moset og ved siden af også mad i stykker. Vand eller sødmælk af kop

Evt. en portion frugtgrød med sødmælk til dessert, eller I kan introducere en godnatgrød, det har på nogle børn rigtig god effekt i denne alder. Vand eller mælk af kop.

Puttes til natten med amning ca kl. 20

Det gør ikke noget at han ...


Annonce

... rejser sig, vil underholde osv. Det er fint at I så går og på den måde viser ham at der ikke er underholdning nu. Hvis han bliver ked af det og tydeligt ikke vil sove, så må I tage ham med ind i stuen, vente 20 minutter og se om ikke han så begynder at vise træthedstegn igen og så må I atter forsøge at putte ham. Måden I gør det på er rigtig fin.

I skal naturligvis sikre jer at han bruger sig selv fysisk i løbet af dagen, så han både mentalt og motorisk er træt og parat til at komme i seng ... det bliver sikkert godt for ham at komme af sted i pasningsordning.

Hvis I ved at han kun skal være i dagpleje i 1½ måned inden han skal flyttes til vuggestue og I har mulighed for at have ham hjemme, så synes jeg klart at det er at foretrække. Han har naturligvis behov for så lidt skift som muligt. Men hvis det er nødt til at være sådan, så må det jo være det og så må I se hvordan det går. Det kunne jo være at han stortrives hos dagplejer og har det så godt der, at I vælger at lade ham blive. Ellers må han få det skift, og det klarer han selvfølgelig også.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Det vigtigste når I afleverer ham er at han føler sig tryg, at han kan mærke at i er trygge ved stedet. I skal overgive ham til den der skal passe ham, så han ved og mærker at det er den der tager over nu hvor I går. I skal ikke trække tiden unødigt, hvis han mærker at I vægrer jer mod at gå, så vil han tro at noget at galt og protestere mod at blive ladt tilbage. Så jo mere rolige og afslappede I kan være, jo bedre er det:o)

At han har været lidt uden mor kan naturligvis godt spille ind. Samtidig er han i en alder, hvor han naturligt har en stor motorisk uro og derfor rejser sig hele tiden. Han har endnu ikke helt fundet ud af at sætte sig/lægge sig igen og derfor er det en periode, hvor I må hjælpe ham med at blive lagt ned. Det er en alder og en udviklingsfase han går igennem og handler mere om det end om tandfrembrud.

Håber mine tanker hjælper jer lidt videre, jeg tror jeg er kommet igennem det hele nu:o) Fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex

Regntøj

Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.

Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.

Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg har længe fulgt med i din brevkasse og har selv fået hjælp til mange "problemer" fra dine svar til andre! Du har været en stor hjælp uden du har vidst det ...!

Bedste hilsner
Sanne mor til dreng på 8 måneder


Annonce