Annonce

Annonce

Svar: Urolige nætter på grund af mme


13. august 2008

Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Sofie

Hvis jeres dreng sluger 120ml på en flaske og virker til at kunne drikke mere end dette, så lyder han til at være sulten og så lyder det helt relevant at supplere med en flaske.

Alt efter hvordan han virker, når han har ammet hos dig, så kan I overveje om du lige efter amning skal tilbyde ham lidt ekstra. Altså ikke erstatte en amning med flaske men f.eks. amme ham hos dig og så give ham 50ml efterfølgende på flaske. På den måde vil han blive fyldt bedre op og vil derefter kunne sove et lidt længere stræk på 3-4 timer inden han så skal ammes igen.

Det vil højst sandsynligvis ikke være nødvendigt efter hver amning, men din mælkemængde kan godt variere i løbet af dagen og derfor kan I forsøge om det f.eks. vil hjælpe at gøre det på den måde om eftermiddagen og om aftenen. Ved at tilbyde modermælk og supplement på flaske, så får han mad i maven uden at få en meget stor mængde mme og det kan måske hjælpe hans mave til lidt ro.

Det kan også hjælpe jer at skifte mme. Da han er glad for smagen af Nan, så kan I forsøge med Nan H.A. I den er proteinerne spaltet og det gør at barnet optager dem på en anden måde. Samtidig hjælper det på maven og anbefales til børn med tendens til forstoppelse.

Derudover kan I hjælpe ham med lidt mavemassage i løbet af dagen. Masser rundt om navlen i cirkelbevægelser i urets retning, evt. med lidt olie på. Buk og stræk hans ...


Annonce

... ben op og ned, lav cyklebevægelser, hjælp ham med at trille lidt fra side til side, tryk ham under fødderne, masser og kærtegne ham, så han slapper helt af i kroppen. Giv ham et lunt bad og lav også gerne lidt lune omslag som han kan få om maven. Det kan I lave ved at strye en stofble eller folde en stofble og rulle den sammen som en roulade. Læg den på risten i ovnen uden at den rører ovnens sider (brandfare) 90 grader i ca 20 minutter. Fold den ud så den er ca 30 cm bred og læg den rundt om jeres drengs mave uden på bodystockingen. Husk - altid være opmærksom på at han ikke bliver overophedet.

Varme kan få hans mave til at slappe af og det har han brug for. Hvis han er meget grædende og virker til at have ondt, trækker sig sammen eller bliver flitsbueagtig, så kan I tilbyde ham lidt kogt vand med sukker. Det er ikke ret meget han skal have måske bare 25 ml. Men det kan hjælpe og give ham ro i maven.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sundhedsstyrelsen anbefaler normalt ikke tilskud af kogt vand til sund og raske børn og derfor skal man, hvis man giver det, være sikker på at det ikke udgør så står en del af barnets indtag, at det tager pladsen op for mælk og dermed næring. Men sukker virker smerte stillende og hvis han har lidt svært ved at fordøje maden, så kan det nogle gange hjælpe og give lidt ro med kogt vand ...

Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre, fortsat held og lykke med ham:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Gråd og børn

Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.

Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.

Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...

Læs mere i Babylex

Udslæt - hos børn

Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:

- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce