Brev:
Flaske kontra skemad - 4 mdr.

Hej Helen
Jeg er alene med en lille dreng på 4 1/2 måned. Jeg er for et par uger siden begyndt at give ham lidt skemad, som majsgrød og frugtmos, da han ikke vil have sin flaske og jeg derfor ikke kan give ham vælling. Derudover ammer jeg.
Mit problem består i at han simpelthen ikke vil sove længere end 1-2 timer ad gangen om natten og om dagen powernapper han kun. Når han vågner er han meget sulten og spiser rigtig meget ved brystet, især om natten. Hvis jeg giver ham lidt grød om aftenen, kan han få en smule mavekneb og han spiser ikke nok til at blive mæt. Han spiser meget ofte...ca hver 2.-3. time ved brystet. Jeg ved godt at det er alt for ofte, men han bliver pylret og sur hvis han ikke får lov, da han jo er sulten og ikke opnår en reel mæthedsfornemmelse når han kun spiser ved mig.
Jeg øver med flasken hver dag, men synes ikke at jeg ser nogen forbedring. Jeg har prøvet med flere forskellige slags vælling, samt MME. Jeg kan nogle gange få ham til at sutte en smule når jeg giver ham MME, men interessen forsvinder hurtigt igen.
Drengen er jo hele tiden sulten, men jeg kan simpelthen ikke få ham rigtig mæt, ...
... så han kan sove ordentligt, så han er også pylret det meste af dagen. Da jeg er alene med ham, er det rigtig hårdt, da jeg selvfølgelig heller aldrig sover mere end 1-2 timer af gangen om natten og ingen søvn får om dagen.
Han skal starte i dagpeje d.1/9 og jeg skal selv starte på arbejde d.15/9, så jeg begynder at føle mig lidt i tidsnød, da han jo gerne skulle sove og spise bedre når jeg skal til at arbejde.
Jeg har hørt at man kan prøve at tilbyde lidt vand om natten i stedet for bryst og så vil barnet efterhånden vænne sig til at der ikke er noget at vågne efter, men da jeg ved at han er sulten tilbyder jeg ham bryst hver gang han vågner, dvs at han spiser ved brystet ca 4-6 gange om natten og han spiser som sagt godt.
Hvordan kan jeg få ham til at blive rigtig mæt, så han sover bedre, både om dagen og om natten?
Det skulle gerne være sådan at han ikke er afhængig af brystet om dagen, når han starter i dagpleje, men at han kun bliver ammet om eftermiddagen/aftenen, men samtidig kan få andet i maven end mælk om aftenen.
Glæder mig til at høre dit svar
Med venlig hilsen
Kristina - en efterhånden meget træt mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor