Annonce

Annonce

Svar: Slår sin lillebror


14. august 2008

Kategori:
Alder:
22 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Pernille

Der er ingen tvivl om at det er rigtig svært for Felix at se på den nærhed du har sammen med Callum og det bliver jo til mange gange i løbet af dagen, mange timer, hvor du sidder med lillebror ved brystet i sofaen og Felix render rundt i periferien.

Man skal altid tage det meget alvorligt, når man oplever søskendejalousi, som du oplever og man skal være opmærksom på den store og de reaktioner han har. Du skriver at han er glad for sin lillebror, kysser ham osv. og det er han måske også, men samtidig skal du også vide, at han måske gør disse ting, fordi han jo et eller andet sted ved at det gør dig glad og det forventer du af ham .. hvis børnene var alene, så ville han måske vise mere, hvor svært han har det med lillebror ...

Du skal vide at Felix sandsynligvis føler sig tilsidesat af dig og den lille ny. Han er ikke længere den foretrukne, du har en lille ny du tager dig af. Lillebror er en direkte rival og de skal i Felix' øjne konkurrere om din kærlighed. Han føler sig ikke længere sikker på at han har samme plads i dit hjerte som tidligere.

Det er altså meget store følelser som går igennem Felix og i kraft af hans alder kan han ikke fortælle dig hvordan han har det. Han mangler simpelthen ord. Derfor viser han det via sin adfærd og bliver fysisk udadreagerende i stedet.

Du skal derfor være meget opmærksom på hvordan Felix reagerer, når du har det dejligt sammen med Callum. Hvordan ser han ud, ...


Annonce

... hvad siger hans ansigtsudtryk dig. Hvis du kan fornemme den smerte han føler, så tal med ham, lad ham mærke at han stadig har plads og at du ser ham og forstår det. Inviter ham med, sørg for at han kan sidde sammen med jer, når du ammer, så han er en del af det - ligesom du også forsøger. Hjælp ham med at sætte ord på "jeg kan godt forstå lillebror er irriterende".

Pas meget på at du ikke bliver for vred på Felix. Da slag naturligt virker meget voldsomt og han skal naturligvis ikke slå lillebror, så kan du meget hurtigt komme til at møde Felix med vrede eller som en fjende og det mærker han naturligvis med det samme. Prøv derfor om du kan møde ham med medfølelse og forståelse og ikke kritik, for at få brudt den situation I er havnet i.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Sørg også for perioder hvor du og Felix er på tomandshånd. Hvor I laver noget sammen uden at han skal konkurrere med lillebror, hvor han lige har en stund alene sammen med mor. Nusses, krammes, kildes, kysses osv. så han mærker at du stadig er der for ham og gerne vil ham. Han virker jo pludselig meget stor i forhold til sin lillebror, og man kan hurtigt komme til at forvente for meget. Du skal sørge for at nurse ham lidt, være ekstra omsorgsfuld, give ham massser af fysisk kontakt. Netop fysisk kontakt, berøring er med til at aktivere opioider (kroppens egne beroligende stoffer) i hjernen og det er med til at gøre ham tryg.

Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt

Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.

Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.

Som grundudstyr til en nyfødt kan...

Læs mere i Babylex

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de altid fine og uddybende svar. De giver os ro på :)

Tak, fra en mor til 2


Annonce