Svar: Metoder til fjernelse af sut i dagplejen
Hej med dig
Hvor lyder det ikke rart - jeg kan godt forstå hvis du er ked af det og frustreret.
Det er som du skriver ikke rimeligt og det lyder hverken særlig velovervejet, pædagogisk eller anerkendende at sende din datter ind på et værelse som straf for at hun beder om at få sin sut.
Du har også fuldstændig ret i at din datter bliver usikker når hun bliver skældt ud ved bordet og derfor griner. Det er højst sandsynligt ikke for at være uartig eller provokerende.
Jeg synes det er helt relevant at du taler med dagplejen om hvad der foregår og prøver at høre hvad hun har at sige. Naturligvis skal du tro på din datter, men hun er kun 2 år og selvom hun er god til at tale, så kan en historie jo godt have flere nuancer end hun får med. Ikke at hun lyver, for som udgangspunkt fortæller børn sandheden og det er vigtigt at lytte til sit barn og tro sit barn. Men en fortælling om at hun er blevet lukket inde på værelset og sammenhængen med at hun ikke må få sin sut, kan i princippet godt være to historier der er smeltet sammen ...
Jeg tænker du er nødt til at stille åbne spørgsmål og så høre dagplejers forklaring: "Min datter fortæller at hun blev lukket inde i værelset igår - hvad handler det om?".
Noget andet er situationen hvor din datter ...
... griner, når hun får skæld ud. Det må være dagplejer der har fortalt dig det? Selvom du bliver overrumplet over at få det at vide, så må du prøve at tænke og stille spørgsmål i situationen. Ellers må du sove på det og så vende tilbage til det dagen efter: "Du sagde igår at min datter griner når du bliver sur. Jeg tror ikke hun er uartig, jeg tror det handler om at hun bliver usikker og ikke rigtigt ved hvad hun skal.." og se hvad der bliver svaret til det.
Det samme gælder, når dagplejer siger at din datter "blev vred over ikke at få sin sut - men hun fik den ikke", som om at det er en magtkamp. Her må du som mor gerne sige "jeg synes det er helt okay at hun får sin sut lidt mere i disse dage, vi har lige holdt ferie og det er svært at starte igen. Skal vi ikke bare sige at du giver hende sutten, når hun vil have den ...?"
Hvis I kan blive enige og taler fornuftigt sammen, så er det jo godt, men hvis du kan mærke at det er går bare slet ikke, så kan du vælge to ting - enten bede om en samtale med dagpleje konsulenten, hvor du fortæller hvad du oplever, eller også må du bede om at få en ny plads til din datter - og her tænker jeg sende hende i vuggestue.
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre og at I finder en fornuftig og god løsning for jer alle:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

