Annonce

Annonce

Svar: Hård mave - 10 mdr.


16. august 2008

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Helene

Det lyder dejligt at du har besluttet at blive privat dagplejer, det giver lidt ekstra ro i hjemmet og det er godt for begge drenge, så længe de ikke er ældre:o)

Jeg kan godt forstå at du er bekymret for deres maver, når de har så store problemer med forstoppelse. Det er dog godt at du kan holde gang i maverne med laktulose og det lyder som om at begge drenge trives, spiser godt og udvikler sig som de skal. Som regel vil maverne gå igang igen, i takt med at børnene spiser mere og mere rigtig mad og får større variation af fødevarer. Det burde altså stille og roligt blive bedre med den alder de har nu, fordi de kommer mere og mere igang med familiemaden.

Hvis Daniel ved 1års undersøgelsen stadig har behov for 15 ml dagligt, så synes jeg du skal tale med lægen omkring det. Ikke at det skader ham, men mere om man evt skulle tilbyde ham noget andet eller kan gøre noget yderligere for at sætte gang i maven ... Du bliver vel også stadig fuldt af børneafdelingen og kan spørge der - de ved trods alt mest om præmature børns maver og vil nogle gange ordinere andre ting end den privat praktiserende læge:o)

Jeg tænker at med den alder drengene har nu, så vil det være rigtig godt, hvis du kunne forsøge ikke at være for påpasselig og i stedet tilbyde dem så stor variation af alt muligt som muligt. Netop boller i karry kunne man jo godt forestille sig kunne sætte gang i maven og også sådan noget som pasta med kødsovs kan nogle gange have den effekt. De må jo gerne få mad der er ...


Annonce

... lidt krydret og som smager af noget - det vil de elske.

Banan er ikke noget børn skal have - heller ikke inden sengetid. Du kan sagtens springe det over. De kan i stedet have glæde af at få en portion frugtgrød med mælk til dessert om aftenen - det kan være jordbærgrød, rabarbergrød, abrikosgrød eller lignende med lidt sødmælk på.

Børn behøver heller ikke få mælk af kop inden de skal sove - det er her et spørgsmål om at erstatte flasken med et eller andet. Det kan altså ligeså godt være en kop vand eller måske slet ingen ting - de kan puttes med en bamse og en sutteklud, hvis det er rutinen og det fungerer. Når jeg giver råd som banan og en kop mælk er det altså kun forslag og ikke noget man skal :o) Det er godt for nogen, men ikke nødvendigvis for alle.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det er dejligt at drengene er glade for at drikke vand, det er den bedste tørstslukker og det er vigtigt at børn lærer at drikke vand. Netop vand er også vigtigt for maven og bedre end mælk.

Jeg synes det er en rigtig god idé at forsøge med lidt forskellig frugtmos og frisk frugt og også lidt banan. Ikke hverdag med lidt en gang imellem, for at se hvordan de reagerer på det - måske viser det sig at de reagerer rigtig fint og netop det at de får lidt af alt vil være med til at holde maven igang på en god måde.

Så mit råd er altså endnu mere variation rent madmæssigt og se hvad der sker. Gerne mad der smager af noget, mad med sovs, lette krydderier osv.

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Babyslynge

En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.

Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.

I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...

Læs mere i Babylex

Udslæt - hos børn

Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:

- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen!

Jeg er godt nok glad for at jeg kan skrive til dig, jeg udnytter det i fuld stil!!

Tak for dine mange gode svar. Jeg elsker dem!

Hilsen Sophie, mor til pige på 9 måneder


Annonce