Svar: Bleskift, vask og renlighed
Kære Lillian
Det vil hos det helt lille barn ikke være muligt at trække forhuden tilbage, hvilket man heller ikke skal gøre. Først i 3 års alderen vil ca. halvdelen af drenges forhud være mere løs og vil uden problemer kunne trækkes tilbage. Generelt forventes en dreng dog først at kunne trække forhuden tilbage, inden han er fyldt seks år.
Hvis forhuden hos et barn ikke kan trækkes tilbage uden besvær, bør man undlade at gøre forsøg herpå, da man risikerer, at der kommer små rifter i forhuden, som kan føre til dannelse af arvæv og en reel forhudsforsnævring (phimosis).
Der kan være flere grunde til at din dreng ikke bryder sig om at blive vasket forneden. Måske har I været lidt for ivrige, forsøgt at trække forhuden tilbage og det har gjort ondt? Derfor bryder han sig ikke om det. Det kan også være at han har en naturlig blufærdighed, og generelt bare ikke synes det er særlig rart at blive vasket der.
Nu hvor han er næsten 3 år, så tænker jeg at du skal prøve om du kan lade ham vaske sig selv. Tag ham med i brusebad, hjælp ham med at få lidt mild uparfumeret sæbe på, hvis der er behov for det og så blive skyllet med bruseren. Det er vigtigt altid at tage det som noget helt naturligt. Lad ham generelt vaske sig selv og hjælp ham så der hvor det kniber.
Med hensyn til renlighed, så lyder det ikke som om at din dreng er parat lige nu. Det bedste tegn er naturligvis at han selv kommer og meddeler at han gerne vil prøve at gå på toilettet eller gå uden ble, et ...
... andet tegn er at han er i stand til at holde sig tør i mindst 3 timer.
Renlighed har forskellige faser. Først kommer barnet og meddeler at det har lavet i bleen, herefter fortæller barnet at nu laver det i bleen og til sidst når barnet at sige til lige inden. Det er altså også vigtigt at man holder øje med, hvor barnet er henne i denne udvikling. Hvor bevidst er din dreng om at han tisser og laver noget i bleen? Hvis han slet ikke er bevidst om dette endnu, så er det alt for tidligt at begynde at træne noget, men når han når dertil, hvor han begynder at fortælle at han har lavet noget og gerne vil have en ny ble på, så er han lidt igang.
Her vil man så kunne holde øje med ham og når han ligesom gør tegn til at skulle tisse, når du kan se det på ham og han samtidig har vist interesse for potte eller toiletsæde, så må du opfordre ham til at komme på toilettet. Men ikke før.
Renlighed er en proces og noget barnet fysiologisk skal modnes til. Drenge bliver ofte renlige lidt senere end piger og det er vigtigt at man ikke forcerer noget men giver det tid.
Lige nu er din dreng startet i børnehave og skal der koncentrere sig en masse om andre ting. I takt med at han finder sin nye rolle der, så begynder han måske også at lægge mærke til at ikke alle andre bruger ble og stille og roligt bliver han så mere interesseret i selv at slippe sin ble og bliver opmærksom på det der kommer ud af ham ...:o)
Så giv ham tid og lad det tage den tid det tager.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

