Svar: Vores datter på 9 måneder vil ikke spise
Kære Lene
Din datter er nu så gammel, at det man kalder overgangsperioden fra mælk til fast føde er slut og din datter kan derfor spise næsten den samme mad som I forældre. Noget af hendes uvilje mod at spise, kan eventuelt skyldes, at hun ser at I har noget andet på jeres tallerken. Lad hende smage alt hvad hun har lyst til og lad hende selv regulere, hvor meget hun vil spise. Giv hende tid til selv at røre ved maden og forsøge at spise selv, også selvom hun i starten spilder meget, og lad være med at sige for meget. For megen opmærksomhed omkring maden kan i denne alder føre til at hun nægter at smage på maden.
I 9-12 måneders alderen kan barnet bruge pincetgreb og med to fingre føre maden ind i munden. Du skal ikke regne med, at hun kan spise med ske før hun er ca. 15-16 måneder, men hun vil sikkert gerne prøve og netop fordi hun vil selv, kniber hun munden sammen, når skeen kommer.
Hun finder lynhurtigt ud af, at hun ...
... er centrum omkring middagsbordet, hvis I interesserer jer for meget for hvor meget og hvad hun spiser. Så mit bedste råd er at tilbyde hende maden og lade hende spise hvad hun har lyst til. Hvis det er en ½ portion grød eller rugbrød, så er det så det.
Giv hende variationsmuligheder og tilbyd f.eks. altid frugt og grønt ved siden af rugbrødet. Hun kan sagtens få kød (leverpostej, pølse mv.), fisk (torskerogn, fiskefrikadelle mv.), æg og ost (smørbart eller stænger til at gnave mv.), frugt (banan, jordbær, vindruer mv.), grønt (avocado, peberfrugt, majs, ærter, kartofler mv.) i samme måltid. Der skal være valgmuligheder og farverne skal være spændende.
Hvis hun begynder at lege eller smide med maden, så er portionen nok for stor og uoverskuelig, eller hun er mæt. Det må du acceptere, fjerne tallerken og lade hende gå fra bordet.
I skal ikke frygte måltiderne, det er altid lettest at få børn til at spise, når det er hyggeligt.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

