Svar: Doven til at sutte?
Kære Hanne
Jeg er glad for at du har kunne finde brugbare råd i forbindelse med at ville øge din mælkemængde.
Det er jo altid meget svært at sætte tid på, hvor længe en amning skal tage. Nogle børn har et utroligt vacuum og kan 'tømme' et bryst på 10 minutter, hvor andre børn er længere tid om det og bruger måske 30 minutter. Varigheden af amningen kan også variere efter hvad tid på dagen det er.
Mange kvinder oplever at de har mest mælk om morgenen og om formiddagen, hvorfor det er rigtig godt at holde barnet 'til ilden' her. Efter at have sovet om natten vil de fleste børn også gerne spise på dette tidspunkt. Hvis din datter har tendens til at sove meget først på dagen og du her har meget mælk, så kan det godt være en god idé at du begynder at rumstere lidt omkring hende, så hun vågner lidt op og bliver lagt hyppigere til. På den måde er hun også fyldt godt op til om aftenen, hvor mælkemængden så er mindre. Der kan f.eks. gå tre timer imellem amningerne først på dagen.
Det er også meget forskelligt om man kan høre barnet synke. Nogle børn synker højlydt, andre spiser mere lydløst, atter andre synker højt, lige når mælken løber til, men spiser ellers stille og roligt. Det er derfor ikke kun nok at gå ud fra 'lyden' når du ammer.
Du skal mærke på dit bryst. Når brystet er fyldt vil du kunne føle mælkekamrene, efterhånden som din datter får 'tømt' brystet bliver brystet blødt og eftergiveligt. Du skal føle hele vejen rundt. Hvis du fornemmer at brystet er fyldt på ydersiden, lægger du til i ...
... tvillingestilling, hvis det især er undersiden af brystet, din datter mangler at få 'tømt' lægger du dig ned og ammer.
Nogle børn slipper brystet, når de er færdige, men mange holder vorten i munden lidt efter. Hvis du forsigtigt kan lirke vorten ud af din datters mund, så er hun højstsandsynligt færdig med at die.
Hvis hun falder i søvn under amning, så er det en god idé at holde hende igang ved at klemme hendes håndflader eller lidt under fodsålerne. En fugtig vaskeklud igennem håret kan også gøre underværker. Det er en god idé at tilbyde hende den ene side og så lade hende spise der til du fornemmer at hun har fået taget godt fra. Når hun så falder hen enten selv slipper eller du kan lirke vorten ud af munden, så kan du skifte hende og tilbyde hende toppen fra den anden side. Næste gang du lægger til, skal hun begynde på den side, hvor hun har taget toppen.
Hvis hun falder i søvn efter ti minutter og du fornemmer at der fortsat er rigeligt med mælk i det bryst, så skifter du hende for at vække hende og lægger hende til samme bryst igen, evt. med en anden ammestilling, alt efter hvor du føler brystet er mest fyldt. På den måde sikrer du dig at hun har fået 'den fede mælk' med ud, som jo er den der mætter hende og giver hende elastikker.
Hvis du ønsker at øge din produktion, nytter det ikke at amme non-stop hele eftermiddagen. Der skal lidt pauser ind imellem. Det nytter derimod at amme hver 2 timer i stedet for hver 4 time, for at gøre det lidt firkantet.
Håber dette hjælp dig lidt videre frem.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt

