Annonce

Annonce

Svar: Ømme bryster og vægttab


19. august 2008

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære mor

Tillykke med jeres lillebror - håber det går godt med storesøster:o)

Det kan naturligvis ikke udelukkes at du har fået svamp i brystet. Har din dreng nogle tegn på svamp - enten i mundhulen eller i bleområdet? Så kan det godt være problemet og da det svier og gør ondt, når han synker, så kan det være årsagen til at han slipper, tager fat, slipper igen og igen.

Det kan dog også skyldes at han har svært ved at få rigtig fat og det vil her være relevant at vurdere, om han har for kort eller stramt tungebånd. Det ser du på hans tungespids - er den hjerteformet i spidsen, så er tungebåndet stramt eller kort og det kan være derfor han har haft svært ved at svøbe uden brik og derfor nu har svært ved at holde vaccum når han dier. En øre-næse-halslæge kan klippe kort tungebånd og man kan bestille tid uden henvisning ...

Hans hoppen af og på brystet kan dog også skyldes at han ikke får helt rigtigt fat, fordi han ligger lidt for skævt for bryster, lidt for lavt eller lidt for højt. Det kan også skyldes at din brystvorte ikke er så let at få fat i, enten fordi den er flad og ikke særlig stor eller fordi dit bryst er fyldt med mælk og derfor er spændt og dermed mindre elastisk.

Det er naturligvis vigtigt at du er opmærksom på at han ligger rigtigt ved brystet. Hvis du har et stort lidt tungt bryst, så kan det hjælpe at komme en stofble ind under for at løfte det lidt op. På den måde kan han bedre få fat. Derudover er det vigtigt at du medtænker at det er din dreng der skal til brystet og ikke brystet der skal til ham. Han skal derfor ligge temmelig tæt på dig. Brystvorten skal ligesom være placeret ud for hans næse, så han ved at lægge hovedet lidt bagover får fat i brystvorten.

Det er en rigtig god idé at amme med forskellige ammestillinger, da han stimulerer og tømmer dit bryst forskelligt alt efter hvordan han lægges til. ...


Annonce

... Hvis det er i ydersiden af brystet, altså ud under armhulen at du oplever dit bryst spændt og som om at han ikke rigtig får fat i mælken der sidder der, så er det en god idé at lægge ham til i tvillingestilling. Altså den stilling hvor han ligger ud under din arm med kroppen. Det kan også være en god stilling at bruge, når du har lidt svært ved at få ham hæftet på brystet, fordi du der måske bedre kan styre ham med begge hænder.

Hvis du oplever at dit bryst er spændt og at han af den grund har svært ved at tage fat, så kan du med fordel malke en lille smule ud. Det tager lidt spændingen og får samtidig også brystvorten frem og får mælken til at løbe. Han kan således bedre få fat og får mælk med det samme, hvilket kan gøre at han bliver ved med at die ...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Med hensyn til vægttab hos dig, så er det rigtig vigtigt at du husker at spise hyppigt. Små måltider og væske er rigtig vigtigt hele dagen igennem. Det sker tit at timerne går, så skal storesøster op, have tøj på, morgenmad, ud af døren, lillebror vågner, skal have mad, skiftes, have mad igen osv. og lige pludselig er kl. blevet 12.30 og du har næsten intet fået indenbords. Det dur ikke. Det er enormt vigtigt at du får dine hovedmåltider - morgen, frokost og aften og derimellem skal du sørge for at have noget let du kan tage. Det kan være en grovbolle, en gulerod, et stykke frugt - et eller andet som er hurtigt at tage. Det er vigtigt!

Det sker nogle gange at amning simpelthen rent fysisk er for hård en belastning for mor. At kvinden simpelthen taber sig for meget og at man derfor må fraråde amning og gå over til flaske. Det kan her være en god idé at tale med lægen om hvordan du har det. Amning er godt, men ikke for enhver pris og du skal have overskud både til børnene, manden og til dig selv ... :o)

Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rosiner

Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.

Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.

Svampegiften findes også i økologiske...

Læs mere i Babylex

Cykelhjelm

Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.

Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.

Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce