Annonce

Annonce

Brev:

Vores dreng vil ikke sove


19. august 2008

Kategori:
Alder:
2 år

Vores dreng vil ikke sove

Hej Helen

Jeg skriver til dig, fordi vi desværre ”igen” har svært ved at få vores dreng på snart 24 måneder til sove, når vi lægger ham om aftenen. I store perioder har det fungeret fint, men i forbindelse med bl.a. mellemørebetændelse og anden sygdom har vi haft nogle ”tilbagefald” til ikke at ville sove. Oftest har vi relativt hurtigt fået ham tilbage i en god soverytme – typisk efter 3-5 dage, hvor vi løbende har kigget ind til ham efter 3-5 minuter, sålænge han har grædt.

Denne gang er det ikke helt så let, da han er stor nok til at kravle ud af sengen, når han gør sig umage – og det gør han, når han er vred. Rent faktisk er vi der, hvor vi havde tænkt os at fjerne sengegitteret. Lige nu tør vi derfor ikke gøre som tidligere og lade ham være alene, når han er ked af det og/eller vred. Årsagen denne gang er givetvis, at han er startet i en ny vuggestue for 2½ uge siden. Han har reageret på skiftet, men synes dog hurtigt at være faldet til. Det virker som om, at han er ok og tryg med vuggestuen nu.

Når vi lægger ham, har vi en fast rutine med ...


Annonce

... først at læse nogle bøger, og herefter synge et par sange. Det plejer som nævnt at være tilstrækkeligt, men ikke denne gang. Vi har prøvet følgende, uden at være særlig begejstret for nogle af alternativerne:

1) Èn af os bliver hos ham ved sengen, og snakker, læser og synger, for at få ham til at falde til ro. Det er endnu ikke lykkedes, da han bliver meget vred (og højlydt) og kan holde ved i timevis. Ind til videre har vi givet op, og ladet ham sove i vores seng – vel vidende, at vi belønner ham for hans indsats, og at han givet vis heller ikke vil falde i søvn her, hvis det bliver en fast løsning.

2) Vi lader ham komme op efter et stykke tid, hvorefter han bevæger sig rundt, som om han er fuldt udsovet. Vi prøver så at lægge ham på et senere tidspunkt, hvilket nogle gange lykkes efter et par forsøg. Andre gange ender det i alternativ 1. Konsekvensen er, at klokken let nærmer sig midnat før han sover.

Vi hører meget gerne dine kommentarer til ovenstående, og håber, at du kan bidrage med et tredje og bedre alternativ.

Mange hilsner
En rådvild far

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex

Menstruation - efter fødsel

Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.

Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!

Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!


Annonce